tirsdag den 23. juli 2013

Lonely Planet - Iceland



Lonely Planet
Iceland
Udkom maj 2013
Rejselitteratur






Forud for vores rejse til Island fik jeg i fødselsdagsgave denne rejsebog af min søster Sidsel. Jeg har aldrig før benyttet mig af rejsebøger, så havde egentligt bare planlagt at google lidt, købe et kort og så bare tag det hele, som det kom. Men, men, men, denne bog endte med at blive vores komplette travelguide, og er blevet læst forfra, bagfra, fra siden, fra midten - en fantastisk rejsegud.

Bogen er inddelt i de forskellige landsdele, hvilket var en rigtig god og overskuelig måde at inddele bogen på, da det kørselsmæssigt passede godt til vores rute. Derudover er der kort over hele landet og kort over de enkelte landsdele. Ved hver landsdel er der anbefalet specielt bemærkelsesværdige seværdigheder, alle de andre seværdigheder, spisesteder og overnatningssteder, og tror næppe at der er overset noget. Der er en mindre sektion omhandlende, hvordan man begår sig på Island og lidt om det islandske folk. Derudover er kapitlerne krydret med historie, sagaer og interessante facts. Der er også sat fokus på bestemte interesse punkter; De bedste steder at vandre, Gletchere og Vulkaner, dyreliv og The Hot-Pot tour (varme kilder). Sidstnævnte havde vi det personligt rigtig sjovt med at på passet ind i vores rute. Generelt er bogen meget præcis i prisniveau og kørevejledninger, og jeg finder den derfor enormt troværdig. Mange af de ting vi så, havde vi aldrig opdaget, havde vi ikke haft denne bog eller hørt om stederne mund-til-mund. Det virker som om, Islands bedst bevarede hemmeligheder er at finde heri.

Bogen er nu fint udsmykket med vores rute, små stjerner alle de steder vi har været, og understreget ved specielle interessante facts.

Min første erfaring med en rejsebog har været enormt positivt. Da dette er, den eneste rejsebog jeg har prøvet, kan jeg ikke anbefale rejsebøger generelt - men hvis nogen derude skal en tur til Island, er dette en MUST-READ.


P.S Hvis interesseret, har jeg i et tidligere oplæg uploadet nogle billeder fra turen. De kan ses Her.

mandag den 22. juli 2013

Island tur-retur, bog status

Så er jeg tilbage fra 2 ugers fantastisk ferie på Island. 
Status på ferielæsningen er lidt skuffende, jeg havde vist undervurderet Island lidt. Vi kørte hele øen rundt, og jeg havde forestillet mig selv siddende med fødderne i forruden og en god bog i hånden, imens kilometerne røg forbi. Men Island er så smuk, at jeg ikke kunne tage øjnene fra vinduet vinduet, og jeg nød den fantastiske natur, der susede forbi istedet, til tider sad jeg endda med en klump i halsen og klamrede mig til sædet, imens vi kørte op ad små grus-bjerg-veje. Så læsemæssigt nåede jeg slet slet ikke, hvad jeg havde forestillet mig, så må tilbage på læsehesten, nu ferien er slut og hverdagen starter igen. 

Status
Lonely Planet - Iceland, bogen er blevet læst både forfra og bagfra, gennemanalyseret, og nu flot dekoreret med vores rute og små stjerner alle de steder, vi har været - denne bog har været en fantastisk rejseguide. Anmeldelse følger.
Derudover er det blevet til lige under halvvejs i A game of Thrones, George R. R. Martin, og halvvejs i Haruki Murakami; Blind Willow, Sleeping Woman. 















lørdag den 6. juli 2013

Turen går til Island

Der vil være lidt stille på bloggen de næste par uger, da vi er pakket og klar til at udforske Islands fantastiske natur. Blandt soveposer, vandrestøvler, kikkert, huer, badetøj og skiundertøj er der også blevet plads til sommerferiens rejselæsning; 

  • Vores travelguide og rejsegud Lonely Planet Iceland har fået ærespladsen
  • Harper Lee, To Kill a Mockingbird
  • George R R Martin, A game of Thrones
  • Haruki Murakami, Sleeping Willow Blind Woman
  • Stephen King, Different Seasons



Rigtig god sommer til alle derude bag skærmen.

fredag den 5. juli 2013

Jennifer Worth - Call the Midwife



Jennifer Worth
Call the Midwife
Erindringsbog
319 sider








Bogen bag den populære BBC tv-serie Call the Midwife, der på nuværende tidspunkt er igang med at filme tredje sæson. 

Call the Midwife er en erindrings og beretnings bog af Jennifer (Jenny) Worth, der arbejdede som jordemoder i 1950érnes østlondon. Som jordemoder, der arbejder i østengland har denne bog længe været på min must-read liste. TV-Serien er enormt populær, og jeg har flere kollegaer og gravide, der jævnligt taler om den - med mine skiftende arbejdstider har jeg endnu ikke fået set serien, men har hørt så meget godt om den, at jeg ihvertfald blev nød til at læse bogen. 

Bogen starter så fantastisk da Jenny kl 03.00 om natten bliver kaldt til en fødsel, hun må op fra sin varme seng, pakke jordemodertasken og lytterøret på cyklen, og ud i de kolde og mørke Londons gader. Hendes overvejelser går på, hvorfor det nu lige var, at hun valgte at blive jordemoder. Efter beskrivelsen af en fantastisk fødsel, står det klart for Jenny. Man bliver jordemoder pågrund af den glæde og lykke, der altid indtræffe efter en normal fødsel - den fantastiske rørende stemning og den livsglæde man er en del af. Hun beskriver disse følelser så godt, at jeg sad med tårer i øjnene, og værdsatte den fantastiske jobbeskrivelse jeg heldigvis er en del af.

Jenny beskriver personer og historier, der har gjort et indtryk på hende i hendes arbejde, om man får en godt indblik i 1950érne østlondon. Hvordan samfundet har ændret sig siden krigen, og hvordan samfundet ændrede sig til op i 1960érne. Familier med 12 børn i en 2-værelses lejlighed, lejlighedskomplekser med få toiletter i baggården og ingen varmt vand var ikke unormalt, ødelæggelser fra blitzen som børnenes legeplads og havnearbejdere på pubben er miljøet vi bevæger os i. 

Inden for fødselsområdet sker der rigtig meget i disse år, og sikkerhed og mødre/børnedødelighed er i bedring. De fødselskomplikationer, Jenny beskriver, har ikke ændret sig meget de sidste 60 år, og  jeg sad med klamrende tænder og krydsede fingre, imens jeg ønskede det bedste for vores beretnings personer.

Bogen starter så godt, men i sidste halvdel af bogen synes jeg desværre, at det går noget ned af bakke, Jennys egne fortolkninger af forskellige situationer kommer til at fylde for meget og irriterer mig. Et eksempel på dette; En ældre mand og hans yngre kone får en søn af tydelig anden etnisk herkomst. Jenny ender kapitlet med hendes egen fortolkning, om hvorfor hun tror, at manden vælger at tage sønnen til sig som sin egen, på trods af at han umuligt kan være den biologiske far. Desværre bliver vi i sidste halvdel af bogen konstant påduttet Jennys egne fortolkninger. Historierne er så fine i sig selv, at de desværre for mig bliver ødelagte. Det er en erindringsbog, og ikke en gymnasiestil hun skriver. 

Fra en (måske) jordemoderforstyrret synsvinkel synes jeg, at Call the Midwife kommer til at handle for meget om de personlige historier og bløde værdier fremfor det mere jordemoderfaglige, fødslerne, komplikationerne, babyerne osv.

Den startede så godt og alligevel mistede den efter min mening rigtig meget, hvilket er rigtig ærgerligt. Hvis man har en interesse i jordemoderkundskab, fødsler, eller 1950érne er dette en dejligt tilflugt til en optimistisk efterkrigs tid med rigtige mennesker og rigtige følelser.