mandag den 16. juni 2014

Morten Ramsland - Hundehoved



Morten Ramsland
Hundehoved
382 sider








Jeg var så heldige tilbage i december at vinde Hundehoved i Boghyldens advents konkurrence. Boghylden har flere gange beskrevet denne bog som en af hendes yndlingsbøger. 

Det var faktisk lidt sjovt, at jeg vandt lige præcis denne bog, for det er faktisk en af de få bøger, jeg tidligere har opgivet at læse. 
Tilbage i 2005, da Hundehoved udkom, var der en stor hype omkring den, så da min søster, buchsbooks fik den i julegave, måtte jeg selvfølgelig låne den. 
Problemet var bare, at jeg ikke kunne udholde Askild. Jeg var så irriteret over hans opførsel og personlighed, at jeg blev nød til at lægge bogen fra mig. Dråben faldt, da Askild stjæler Flapørers møntsamling, derefter kunne jeg simpelthen ikke læse videre. I stedet for at hygge mig med historien sad jeg fast i et konstant Askild-irritations-moment. 
Det med at opgive bøger er for mig vældig tabu belagt, der skal virkelig meget til at jeg giver op og endegyldigt lægger en bog tilbage på hylden. 
Alligevel blev jeg rigtig glad, for at jeg vandt lige netop denne bog. Jeg så det som et personligt eksperiment, hvor meget mon mine personlige læse grænser har ændret sig de sidste 9 år. 
Så jeg kastede mig uden forbehold ud i Hundehoved, Og, ja jeg læste bogen færdig denne gang, og ja, jeg nød det!

Da farmor Bjørk ligger for døden, vender Asger hjem fra Amsterdam for at få samlet familiens historien. Vi følger de 3 generations op og nedture med Askild/farfar i centrum. 
Fra Askilds oplevelser i koncentrationslejr, kubistiske tankegang og alkoholiske tilbøjeligheder. Farmor Bjørks besættelse af lægeromaner. Flapøres ørebehandlinger. Æblehovedets intim tatovering. Knuts sø-afgang. Møgtøsens blævrende kram. Stinnes gedekid bryster og Asgers forsoning med livet, følger vi denne familiesaga, både når det går op og i særdeleshed ned ad bakke. 

Fra irritation og vrede over Askild ændredes min læseoplevelse sig til en form for analyse af Askilds adfærd, og pludselig kunne jeg se humoren, og siderne svandt ganske hurtigt ind.
Jeg kunne sagtens have fortsat og læst meget mere om denne absurde familie, der måske endda ikke, sat på spidsen, er så forfærdelig forskellig fra så mange andre familier.

På trods af den gode læse oplevelse, kom bogen aldrig helt under huden på mig, og jeg føler stadigvæk en vis distance til historien. Måske hvis jeg finder bogen frem igen om 10 år, vil den endelig krybe sig helt ind i hjertet på mig.

onsdag den 11. juni 2014

Stephen King - Doctor Sleep


Stephen King
Doctor Sleep/
Doktor Søvn
Ondskabens Hotel 2
482 sider






Min absolut yndlings horror bog er Ondskabens Hotel. Jeg husker tydeligt hvordan hårene rejste sig på mine arme, og den ambivalente følelse af at måtte vende næste side, men samtidigt holde igen, fordi mit hjerte sad helt oppe i halsen.

Jeg havde derfor store forventninger og kastede mig straks over bogen, da den endelig ankom med posten. 

Dan Torrence er vokset op, og på trods af sin fars livs historie og hans egne gode intentioner har alkoholen taget over, og han lever et omfartende liv i sin søgen efter mareridts frie nætter. I byen Frazier falder han med hjælp fra nye venner til ro og får styr på sit liv. Arbejdet på et hospice giver ham øgenavnet Doctor Sleep, da han bruger sin shine til at hjælpe de døende over på den anden side. 
Ligesom Dick Hallorann var mentor for Danny Torrance, bliver Dan mentor for pigen Abra, der viser sig at have et specielt stærkt shine. Dette giver problemer for dem begge, da gruppen The True Knot, som lever af steam (shine), får færten af Abra. Dan må derfor tilbage, hvor det hele startede og se sine spøgelser i øjnene.

Doctor Sleep er bestemt en page-turner, den holder dig ved ilden, og har alt, hvad en god thriller behøver. Det er spændende, at læse hvad der blev af Danny, og King formår at føre det hele videre på en unaturlig troværdig facon. 
Det eneste, jeg savnede, var uhyggen, bogen kryber ikke ind under huden på mig og får mine hår til at rejse sig, den efterlader mig ikke i en Joey-tilstand, hvor jeg bliver nød til at putte den i fryseren, og det er lidt ærgerligt, for det var netop det, jeg sådan havde glædet mig til. Når det så er sagt, er bogen bestemt værd at læse. 
Hvis man holder af The Shining, er dette et absolut must!

onsdag den 4. juni 2014

Litterære Rejsedestinationer - Canterbury

Canterbury Cathedral ligger baggrund for Geoffrey Chaucers klassiske mesterværk; Canterbury Tales.




Canterbury Tales handler om en flok pilgrimme, der vandrer til Canterbury Cathedral, hvor ærkebiskop Thomas Becket i 1170 var myrdet af kong Henry II mænd. Pilgrimme fra hele Europa plejede at valfarte til katedralen for at ære martyren Becket.


Chaucer skrev i 1300 tallet Canterbury Tales. Fortællingerne er skrevet på versefod, og følger de meget forskellige pilgrimme, hvilket giver et fantastisk indblik i 1300 tallets England. Nogle af de mest populære fortællinger er Enken fra Baths, Mølleren, Munken og Ridderens.

Jeg tilbragte sidste lørdag i Canterbury, det er en skøn by, jeg absolut vil anbefale. Katedralen er absolut byens hoved seværdighed og absolut et besøg værd. Byen er omkranset af en oldgammel smuk bymur, og floden Stour, der løber igennem byen, gør det til et meget idyllisk og hyggeligt rejsemål.

Canterbury ligger tæt ved Dover, så en smuttur med Eurotunnelen kunne jo være en god sommerferieidé. Desuden skulle kystlinjen i Kent være meget smuk.



Jeg kunne selvfølgelig ikke forlade Canterbury uden denne smukke illustreret udgave af Canterbury Tales. Jeg har i Engelsk litteratur tilbage for snart 11 år siden stiftet bekendtskab med et par af fortællingerne, og jeg glæder mig meget til et gensyn med Chaucers pilgrimme.