lørdag den 28. juli 2012

Charles Dickens - Great Expectations




Charles Dickens
Great Expectations (Store Forventninger)
460 sider








Great Expectations er en engelsk klassiker, jeg blev inspireret til at læse efter at have læst In One Person af John Irving (anbefaling her). 

Bogen handler om Pip, der vokser op hos sin strenge søster og hendes gode mand smeden Joe. Efter at have mødt den excentriske miss Havisham og hendes adopterede datter Estella ændres Pips simple liv, og drømmen om at blive en velhavende gentleman opstår. Da Pip under mærkværdige omstændigheder kommer til penge og flytter til London - bliver denne drøm realitet.  Da Pip opdager, at hans godgører ikke er, hvem han troede, det var, må han gøre det op med sig selv, hvem han er, og hvad han vil med sit liv.

Dette er en bog om selvudvikling, om godhed om at drømme og om at indse, hvad der er det vigtige i ens liv.

Bogen er udgivet i 1860, og er derfor skrevet i et tidstypisk engelsk sprog, der til tider kan blive lidt tungt. Første halvdel af bogen er noget tung med et lidt trægt tempo. I anden halvdel udfolder bogen sig virkelig, og alle de enkeltstående begivenheder bliver koblet sammen, her viser bogen virkelig, hvorfor det er en klassiker stadig elsket. 
Jeg er ikke en stor fan af klassikere, og kan blive lidt træt af det gamle sprog, første halvdel tog mig derfor noget tid at komme igennem, og jeg blev først rigtig fanget langt inde i bogen. Det er en god bog, og jeg forstår godt, at den stadig er elsket, alligevel gør det gamle tunge sprog, at jeg ikke er total fanget af klassikere endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar