Alice Walker
Farven Lilla - The color Purple
Til temaet farver i bogudfordringen tænkte jeg straks på Farven Lilla, det er en af de bøger, jeg altid gerne har ville læse, så da de endda havde den hjemme på det lokale bibliotek, blev det den, og det har jeg absolut ikke fortrudt.
Bogen handler om Celie, en afroamerikansk ung kvindes liv i sydstaterne i USA fra tiden omkring 1930érne og igennem hendes liv. Celie er en ung kvinde, hvis mor er død af depression, som har fået 2 børn - med dem mand hun tror er hendes far - hvorefter de er blevet solgt, og giftet væk til en mand og hans børn, hvoraf ingen af dem holder af hende.
Bogen handler om Celies udvikling, om hendes søster Nettie, om de venskaber der opstår og om hendes møde med Shug Avery - en livsglad kvinde, der lærer Celie at elske, selvillid, tro, og at hun er noget værd.
Bogen handler om savn, forsømthed, kærlighed samfund og miljø.
Bogen er skrevet, som var det Celies dagbog, den er derfor skrevet i hendes sprog med hendes litterære evner aka - en masse stavefejl. Jeg skulle lige vende mig til at læse i Celies sprog, at læse det der står og ikke fokusere på de manglende bogstaver og stavefejl. Bogen er letlæselig og ikke speciel lang, så den er hurtig læst. Det er en virkelig dejlig livsbekræftende bog, der får en til at tænke, ikke kun over de tidligere afroamerikanske forhold i USA også om kvinderettigheder, kærlighed og underkuelse. Bogen er fyldt med tabuer; segregation, at være kvinde, incest, homoseksualitet, vold, bortadoption osv. den har det hele.
Det er en bog fyldt med følelser - og jeg kan kun anbefale den til alle der ikke allerede har læst den.
5:5 stjerner |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar