tirsdag den 3. april 2012

Ken Follett - Giganternes Fald





Ken Follett
Giganternes Fald
Century triologien 2010
933 sider








Jeg har lige færdiglæst Giganternes Fald - for anden gang. Det er en dejlig, velskrevet, spændende, historisk, romantisk og gribende bog, jeg ikke kan få nok af. Det er den første i en triologi, og fortsætteren skulle gerne udkomme i slutningen af i år (jeg glæder mig). 
Bogen er en historisk beretning der strækker sig over første verdenskrig. Man kommer omkring verden før, under og efter krigen og fra forskellige personers perspektiver, hvis liv grundet omstændighederne involveres. 
I England møder vi mine -arbejder -familien, hvor sønnen Billy kæmper for England - og de allierede, og datteren Ethel, der står stærkt i kampen for kvinders rettigheder. Derudover møder vi aristokraten Fitz, der kæmper for at holde på det gamle styre af England og hans nedarvede ret til at styre over England, og hans søster Maud, der er suffragette, og forelsker sig i en Tysker.
I Tyskland møder vi Walter, der er imod krigen, han har stærke politiske holdninger - oftest modsat de valg der tages, alligevel kæmper han i krigen for sit fædreland og for fred, så han kan være sammen med Maud.
I Rusland møder vi brødrende Lev og Grigorij, der kæmper for et bedre Rusland. Lev ender op i USA, hvor han på mange måder lever den amerikanske drøm, og Grigorij får en betydelig rolle i den Russiske revolution, hvor han kæmper for et bedre land for hans børn at vokse op i.
I USA møder vi Gus, der arbejder for præsidenten, og er helt tæt på de beslutninger USA må tage for at hjælpe krigen til ende.
Jeg vidste enormt lidt om første verdenskrig, før jeg læste denne bog, det er selvfølgelig et skønlitterært værk, men man får alligevel et godt indblik i, hvad der foregik under første verdenskrig fra de forskellige landes perspektiver. 

Det er en super god bog jeg vil anbefale alle at læse.

5 ud af 5 stjerner fra mig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar