onsdag den 6. maj 2015

Camilla Läckberg - Løvetæmmeren


Camilla Läckberg
Løvetæmmeren
9. selvstændige bog i serien om Erica Falck
380 sider







Jeg havde egentligt købt denne bog som en gave til min mor, der sluger alle Läckberg krimierne råt. Hun havde dog allerede nået at købe den og læst den, så jeg endte med at beholde den og besluttede mig for at give femi-krimi genren endnu et forsøg.

Jeg har tidligere læst Englemagersken, og var ikke synderlig begejstret. Jeg er i det hele taget ikke den største krimi-fan, men engang imellem er det et lækkert afbræk, ifht de bøger jeg normalt læser. 

Kort referat: Erica er igang med en bog omhandlende Kowalska familien, hun har flere gange mødtes med Laila, der sidder fængslet for at have dræbt sin mand og misrøgtet sin datter. Da pigen Victoria dukker op svært mishandlet, efter at have været forsvundet i 4 måneder, kommer politiet, heriblandt Ericas mand Patrik, på en hårrejsende, svær sag.

Dette er en hæsblæsende page-turner, der kommer helt ind under huden på en. Läckberg gør konstant brug af cliffhangers, der gør, at man bare lige bliver nød til at læse et afsnit mere. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt og flydende sprog, der bidrager til, at man sluger bogen. Jeg blev lynhurtigt fanget, og kunne ikke ligge bogen fra mig. Plottet er velovervejet og spændingen holder hele vejen igennem. 

En af mine kritikpunkter ved Englemagersken var Ericas nysgerrighed og trang til at blande sig i politiets arbejde. Et endnu størrer irritationsmoment var at politiet, herunder hendes mand, delagtiggjorde hende i efterforskningsarbejdet. Dette fandt jeg enormt utroværdigt og slemt irriterende. Et andet minus var de her femi-krimi hverdags problemer omhandlende bunker af vasketøj og svigermors indblanding i køleskabets indhold. Fuldstændig ligegyldigt ifht krimien, men muligvis relevant ifht serien om Erica liv. 
Da jeg gik igang med Løvetæmmeren, var jeg bevidst om disse problematikker, og valgte derfor at bagatellisere dem. Jeg skar lige tænder på en af de første sider, og formåede derefter at tage bogen som den er. Ren underholdning. Herefter kunne jeg virkelig nyde bogen. Skøn, afslappende, underholdende, spænding. Det er nok alligevel ikke det sidste Läckberg jeg får læst. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar