Kenneth Grahame - Vinden i Piletræerne

Kenneth Grahame
Vinden i Piletræerne
266 sider








Denne klassiske børnefortælling var den første bog jeg købte til min datter og hendes første godnat-højt-læsnings-bog. 

Følg Rotte og Muldvarps liv ved flodbredden, deres behagelige sejlture op af floden, deres overdådige frokoster og deres eventyr i vildskoven. Mød den kloge Grævling, der altid vil hjælpe en ven. Og grin med Tudse, den selvoptagede automobil glade fyr, der roder sig ud i så grueligt meget, og kun med held og hjælp fra venner formår at redde skindet.

"Langsomt, men uden nogen som helst tvivl eller tøven og i noget nær højtidelig forventning gled de to dyr gennem det urolige, oprørte vand og fortøjede deres båd ved øens blomsterdækkede kant. de gik i land uden et ord og maste gennem blomsterflor, duftende vækster og underskov op mod plan grund, indtil de stod på en lille plæne på en vidunderlig grønning, kranset af Naturens egne frugttræer: skovæble, vild kirsebær og slåen."

Sproget er eventyrligt, drømmende og smukt.

"Grib Eventyret, følg kaldet, nu, inden det uigenkaldelige øjeblik er forpasset! Det er blot en dør, der smækker bag dig, et fornøjet skridt fremad, og du er ude af det gamle liv og på vej ind i det nye!


Denne udgave er desuden smukt illustreret, og det er en ren fornøjelse både at læse og bladre i den.

Læs eller genlæs denne skønne børnebog og dyk ned i barndommens eventyr, hvor du med sikkerhed vil få en dejlig oplevelse i selskab med den hjertelige gode Muldvarp, den eftertænksomme Rotte, den kloge Grævling og den uansvarlige Tudse, og kom med på et hyggeligt og til tider uhyggeligt eventyr selvfølgelig krydret med en lille dannelsesrejse.

Jan Guillou - Dandy

Jan Guillou
Dandy
Det store Århundrede 2
357 sider








Dandy er anden bog i serien "Det store Århundrede", der følger tiden fra 1900-2000. Du kan læse min anmeldelse af første bog i serien; Brobyggerne her.

Dandy forløber parallelt med Brobyggerne, men følger den tredje bror Sverre. Efter endt diplomingeniør uddannelse i Dresden vælger Sverre at stikke af fra sine forpligtigelser som jernbaneingeniør på Bergensbanen, og drager med sin elsker lord Albie af Manningham til England. Bogen skildrer Sverres liv som homoseksuel og kunstner i starten af 1900 tallet. 
Sverre og Albie lever det kunstneriske overklasseliv i London, det er dog hverken problemfrit eller sorgløst, da der er mange tabuer forbundet med deres valgte levestil.
Første verdenskrig får også store konsekvenser for Sverre, der som tysk uddannet nordmand i England mødes med foragt, at han derudover er kunstner og har "unævnelige" homoseksuelle tilbøjeligheder, gør det ikke nemmere, og Sverre må tage op til revision, hvem og hvad han er. 

Jeg blev hurtigt hensat til 1900 tallets England, overklasselivet på Manningham gods og kunstner livet i London beskrives med en sådan livagtighed og oprigtighed, at jeg næsten følte, at jeg selv var en del af det. 

Endnu engang savner jeg mere dybde i første verdenskrig konflikten. Guillou har rig mulighed, for at uddybe de forskellige problemstillinger der gives i hhv Brobyggerne og Dandy, men skøjter hurtigt forbi og efterlader mig med et overfladisk helhedsindtryk. 
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne bøgerne med Ken Folletts millenium trilogi (Giganternes Fald og Verdens Vinter), og føler desværre, at Guillou halter lidt ifht potentiale og dybde.

Når det så er skrevet, er jeg alligevel meget betaget af bøgerne. Det er drøngod underholdning og jeg glæder mig til at læse videre på serien.

Jan Guillou - Brobyggerne

Jan Guillou
Brobyggerne
Det store Århundrede 1
546 sider








Så fik jeg startet Guillous projekt Det Store Århundrede, der følge tiden 1900 til 2000, og rygtes at løbe op i en prangende serie på 10 bind. Første bog i serien ligger stærkt ud med Brobyggerne, og fortsættende bøger Dandy og Mellem Rødt og Sort er allerede udgivet.

Jeg elsker denne type storladne historiske dramaer, så Brobyggerne var en selvskreven bog på min uendelige liste, og endte på min hylde som en dejlig julegave fra min søster, Sidsel. 

De 3 begavede norske fisker brødre Lauritz, Sverre og Oscar Lauritzen  får af Det gode Fornål, en Bergensisk velgørenhedsorganisation, muligheden for den bedste ingeniør uddannelse i Dresden, med det formål at vende tilbage til Norge og hjælpe med det store jernbanebyggeri Bergensbanen. 
Skæbnen vil, at kun Lauritz vender tilbage for at fuldføre opgaven. Han står her over for den store og spændende opgave at bygge broer og virkeliggøre jernbanen i Norges bjerg og snelandskab. 
Oscar ender i Tyskøstafrika, hvor også han bygger jernbaner og broer. 
Første verdenskrig gør sit indtog i Europa, og begge brødre inddrages, i hvad de forestillede sig ville være en kort krig med stor tysk sejr. 

Jeg så faktisk Guillou fortælle om Det store Århundre på Bogforum 2013, omend noget kort. Lørdag eftermiddag, meget højgravid, træt, og Guillous norske klang fungerede bare ikke (jeg fattede ærlig talt ikke en brik) og fik derfor ikke så meget ud af talen! Men et  billed blev det da til ;)

Brobyggerne er en rigtig god bog, med et interessant person galleri, vi følger jernbanebyggeri i Norges svimlende højder, elfenbensjagt på Afrikas sletter, kvinderettighedskampe og overklasselivet i Tyskland før første verdenkrig.
Bogen har et letlæseligt udtryk, og bliver aldrig tung eller langsommelig, som jeg først havde frygtet. 
Der gives desuden et interessant indblik i Tyskland før krigene. Desværre synes jeg, at Guillou skøjter lidt for let over Første Verdenskrig, han har det perfekte setting for en virkelig interessant vinkel, en nordmand uddannet i Dresden, gift med tysk adel, med mange arbejdsmæssige forbindelser i Tyskland i et mere og mere tyskerhadsk Norge. Verdenskrigen er så vigtig for det store århundredes videre historie, at jeg virkelig blev skuffet over den hastige gennemgang. I en så stor serie mener jeg bestemt, at det fortjener en større dybde.
Ikke destro mindre nød jeg virkelig at læse denne bog, og vil straks kaste mig over Dandy, så jeg kan læse, hvordan det går den tredje bror Sverre i England.

Morten Ramsland - Hundehoved

Morten Ramsland
Hundehoved
382 sider








Jeg var så heldige tilbage i december at vinde Hundehoved i Boghyldens advents konkurrence. Boghylden har flere gange beskrevet denne bog som en af hendes yndlingsbøger. 

Det var faktisk lidt sjovt, at jeg vandt lige præcis denne bog, for det er faktisk en af de få bøger, jeg tidligere har opgivet at læse. 
Tilbage i 2005, da Hundehoved udkom, var der en stor hype omkring den, så da min søster, buchsbooks fik den i julegave, måtte jeg selvfølgelig låne den. 
Problemet var bare, at jeg ikke kunne udholde Askild. Jeg var så irriteret over hans opførsel og personlighed, at jeg blev nød til at lægge bogen fra mig. Dråben faldt, da Askild stjæler Flapørers møntsamling, derefter kunne jeg simpelthen ikke læse videre. I stedet for at hygge mig med historien sad jeg fast i et konstant Askild-irritations-moment. 
Det med at opgive bøger er for mig vældig tabu belagt, der skal virkelig meget til at jeg giver op og endegyldigt lægger en bog tilbage på hylden. 
Alligevel blev jeg rigtig glad, for at jeg vandt lige netop denne bog. Jeg så det som et personligt eksperiment, hvor meget mon mine personlige læse grænser har ændret sig de sidste 9 år. 
Så jeg kastede mig uden forbehold ud i Hundehoved, Og, ja jeg læste bogen færdig denne gang, og ja, jeg nød det!

Da farmor Bjørk ligger for døden, vender Asger hjem fra Amsterdam for at få samlet familiens historien. Vi følger de 3 generations op og nedture med Askild/farfar i centrum. 
Fra Askilds oplevelser i koncentrationslejr, kubistiske tankegang og alkoholiske tilbøjeligheder. Farmor Bjørks besættelse af lægeromaner. Flapøres ørebehandlinger. Æblehovedets intim tatovering. Knuts sø-afgang. Møgtøsens blævrende kram. Stinnes gedekid bryster og Asgers forsoning med livet, følger vi denne familiesaga, både når det går op og i særdeleshed ned ad bakke. 

Fra irritation og vrede over Askild ændredes min læseoplevelse sig til en form for analyse af Askilds adfærd, og pludselig kunne jeg se humoren, og siderne svandt ganske hurtigt ind.
Jeg kunne sagtens have fortsat og læst meget mere om denne absurde familie, der måske endda ikke, sat på spidsen, er så forfærdelig forskellig fra så mange andre familier.

På trods af den gode læse oplevelse, kom bogen aldrig helt under huden på mig, og jeg føler stadigvæk en vis distance til historien. Måske hvis jeg finder bogen frem igen om 10 år, vil den endelig krybe sig helt ind i hjertet på mig.

Stephen King - Doctor Sleep

Stephen King
Doctor Sleep/
Doktor Søvn
Ondskabens Hotel 2
482 sider






Min absolut yndlings horror bog er Ondskabens Hotel. Jeg husker tydeligt hvordan hårene rejste sig på mine arme, og den ambivalente følelse af at måtte vende næste side, men samtidigt holde igen, fordi mit hjerte sad helt oppe i halsen.

Jeg havde derfor store forventninger og kastede mig straks over bogen, da den endelig ankom med posten. 

Dan Torrence er vokset op, og på trods af sin fars livs historie og hans egne gode intentioner har alkoholen taget over, og han lever et omfartende liv i sin søgen efter mareridts frie nætter. I byen Frazier falder han med hjælp fra nye venner til ro og får styr på sit liv. Arbejdet på et hospice giver ham øgenavnet Doctor Sleep, da han bruger sin shine til at hjælpe de døende over på den anden side. 
Ligesom Dick Hallorann var mentor for Danny Torrance, bliver Dan mentor for pigen Abra, der viser sig at have et specielt stærkt shine. Dette giver problemer for dem begge, da gruppen The True Knot, som lever af steam (shine), får færten af Abra. Dan må derfor tilbage, hvor det hele startede og se sine spøgelser i øjnene.

Doctor Sleep er bestemt en page-turner, den holder dig ved ilden, og har alt, hvad en god thriller behøver. Det er spændende, at læse hvad der blev af Danny, og King formår at føre det hele videre på en unaturlig troværdig facon. 
Det eneste, jeg savnede, var uhyggen, bogen kryber ikke ind under huden på mig og får mine hår til at rejse sig, den efterlader mig ikke i en Joey-tilstand, hvor jeg bliver nød til at putte den i fryseren, og det er lidt ærgerligt, for det var netop det, jeg sådan havde glædet mig til. Når det så er sagt, er bogen bestemt værd at læse. 
Hvis man holder af The Shining, er dette et absolut must!

Litterære Rejsedestinationer - Canterbury

Canterbury Cathedral ligger baggrund for Geoffrey Chaucers klassiske mesterværk; Canterbury Tales.

Canterbury Tales handler om en flok pilgrimme, der vandrer til Canterbury Cathedral, hvor ærkebiskop Thomas Becket i 1170 var myrdet af kong Henry II mænd. Pilgrimme fra hele Europa plejede at valfarte til katedralen for at ære martyren Becket.


Chaucer skrev i 1300 tallet Canterbury Tales. Fortællingerne er skrevet på versefod, og følger de meget forskellige pilgrimme, hvilket giver et fantastisk indblik i 1300 tallets England. Nogle af de mest populære fortællinger er Enken fra Baths, Mølleren, Munken og Ridderens.

Jeg tilbragte sidste lørdag i Canterbury, det er en skøn by, jeg absolut vil anbefale. Katedralen er absolut byens hoved seværdighed og absolut et besøg værd. Byen er omkranset af en oldgammel smuk bymur, og floden Stour, der løber igennem byen, gør det til et meget idyllisk og hyggeligt rejsemål.

Canterbury ligger tæt ved Dover, så en smuttur med Eurotunnelen kunne jo være en god sommerferieidé. Desuden skulle kystlinjen i Kent være meget smuk.



Jeg kunne selvfølgelig ikke forlade Canterbury uden denne smukke illustreret udgave af Canterbury Tales. Jeg har i Engelsk litteratur tilbage for snart 11 år siden stiftet bekendtskab med et par af fortællingerne, og jeg glæder mig meget til et gensyn med Chaucers pilgrimme.

Herbjørg Wassmo - Hundrede År

Herbjørg Wassmo
Hundrede År
Slægtsroman
442 sider








Wassmo fortæller i "Hundrede År" historien om sin slægts kvinder.
Kvinder, der må kæmpe for familie, kærlighed og udlængsel i det kolde nord Norge. Her møder vi Sara Susanne, Elida og Hjørdis, Herbjørgs oldemor, mormor og mor. Desuden møder vi den lille pige, der må nedskrive sine tanker og gemme sig fra "ham". 

"Hundrede År" er inddelt i 6 bøger. Vi følger formødrene igennem deres liv. Bogen er ikke skrevet synkron, og vi springer i tid, sted og imellem de kvindelige fortællere. Hvert bog starter dog med et selvbiografisk afsnit, hvor vi følger Herbjørgs egen opvækst.

Det er helt klart Herbjørgs egne fortællinger, der rører mig mest, mens formødrenes historier er gode og hyggelig underholdning, er det de første afsnit i hver bog, der giver mig kuldegysninger. Så fint fortalt, fra et barns synspunkt, uden at gå i detaljer, ledes vi ind på hendes barndom plaget af overgreb og hendes overlevelsesevner så hun kan stå imod "ham". 

"Jeg fortøjer gule notesbøger under staldgulvet eller gemmer dem i blikdåsen under fjeldhulen. Jeg taler ikke længere med fisken fra farmorkilden. Men med mennesker kun jeg kan se. Sådan er jeg aldrig alene når jeg går til butikken, skolen eller præstegården. De er til at stole på og gør det jeg tænker. Det er et stort og spændende arbejde at finde ud af hvem de er og hvordan det går med dem."

Flere steder i bogen fandt jeg mit skole psykologi frem, og tolkede på Hjørdis som person. Måske fordi Elida forsømte hende som baby, har hun fået et "falskt jeg", hvilket kan argumentere for hendes uvidenhed eller ignorance ifht Herbjørgs opvækst. Slægtselementet giver ihvertfald et nuanceret billed af familiesagaen, og giver i den forbindelse anledning til mange tanker. Bogen er mentalt svær at ligge fra sig. 

Igennem Sara Susannes historie møder vi Benjamin Grønlev, der fortæller om hans mor Dina. Jeg elsker dette lille element med sammenhængen til "Dinas Bog", et tidligere værk af Wassmo. Som jeg så meget passende i samme stund også kan anbefale.

"Hundrede År" er skrevet skønlitterært med baggrund i Herbjørgs slægtsforskning, jeg har dog læst, at den er lidt blandet ifht. fiktion og virkelighed. Herbjørgs egen historie er sand, resten kan man så tage for, hvad man vil. Det er ihvertfald en bog der er værd at læse.

"I hundrede år. Vokser og vokser. De ryster i vinden og suser sange. Bedstefædre og små børn dør, men ikke de store træer. De smider bladene og får nye. Grene højt oppe. Rødder dybt, dybt nede."