Viser opslag med etiketten tegneserie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tegneserie. Vis alle opslag

mandag den 11. august 2014

Peter Madsen - Valhalla



Peter Madsen
Valhalla 1 - Ulven er løs
52 sider
Tegneserie

Kort referat: I Ulven er løs møder vi for første gang guderne i Valhalla.
Fenrisulven er brudt løs, og det kræver guderne al deres viden og kunnen, at få den lænket igen.


Peter Madsen
Valhalla 2 - Thors Brudefærd
52 sider
Tegneserie

Kort referat: Thors elskede hammer Mjølner er blevet stjålet af jætten Tryd, som betaling for at få den tilbage vil Tryd have Freja til kone. Til Thors store ærgrelse nægter Freja at gifte sig med jætten, og Thor og Loke må tage sagen i egen hånd.

Peter Madsen
Valhalla 3 - Odins Væddemål
60 sider
Tegneserie

Kort referat: Odin er utilfreds med Valkyriernes udvalgte kæmpere til hans hær mod jætterne, og indgår derfor et vædemål, om at han vil kunne finde 3 heltemodige kæmpere, der vil kunne nedlægge hele valkyriernes hær. Odin drager derfor til Midgaard.
Livet tager sig dog en uventet drejning, da Odins brødre Vile og Ve hører nys om at han er væk, og beslutter sig for at overtage styringen af Asgaard.


Jeg var noget mistænksom da jeg faldt over Valhalla, tegneserien, som e-bog. Jeg var absolut ikke overbevist, om at det ville fungere, men nostalgien fik mig alligevel til at prøve, og meget hurtigt havde jeg hygget mig igennem disse 3 skønne fortællinger.
Jeg har så mange minder fra at have læst disse tegneserier som barn, det er sådan en hyggelig serie, og jeg nød den. Tegningerne er flotte, selv på en tablet, de er bestemt en hyggestund værdig.

onsdag den 20. marts 2013

Morten Ingemann - 2000 Striber


Morten Ingemann
2000 Striber
MORTEN INGEMANNS bedste (og allerværste)
Ekstra Bladets forlag









Danmarks bedste mandelgave. Ingemanns satiriske striber kan dagligt læses i Ekstra Bladets "...og det var danmark",

Vi (aka min kæreste) var så heldige at få denne bog i adventsgave, og siden har jeg nydt at læse et par stribe/sider her og der og engang imellem. Striberne handler om politik, sex, indvandrer, familien Danmark og hvad der nu er aktuelt i det danske land, det kunne evt. være cykelsport, doping, kongehuset hestekød el.lign.

Jeg har klukket af grin, dette er bestemt dansk satire, når det er bedst.
Så hvis du trænger til et godt grin, en anderledes coffee table book eller en sjov gave, vil jeg absolut anbefale denne.