Viser opslag med etiketten livsfaser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten livsfaser. Vis alle opslag

tirsdag den 12. maj 2015

Pang-Mei Chang - Snørede Fødder


Pang-Mei Chang
Snørede Fødder
196 sider








Jeg ved ikke, hvor mange år denne bog bare har stået og samlet støv på min hylde - ihvertfald mange. Hvorfor jeg ikke har læst den noget før, begriber jeg ikke, det er en virkelig god bog. 

Chang er født og opvokset i USA, som kinesisk-amerikaner har hun svært ved at forstå sine rødder og finde sin egen identitet. Som et led i sin egen udvikling kommer hun tæt på sin grantante Yu-i, og det er hendes historie hun sammen med sin egen fortæller i denne slægts/erindrings roman.
Yu-i bliver født i 1900 i Kina, det er en tid hvor Kina er i en enorm udvikling. Yu-i´s brødre bliver sendt til udlandet for at studere, og deres moderne syn på verden præger hendes liv. Yu-i er den første kvinde i sin familie, der ikke har snørede fødder, men det er alligevel svært at slippe de gamle kinesiske traditioner. Som 16-årig bliver Yu-i giftet væk til Hsü Chih-Mo, en moderne mand, der senere bliver en kendt kinesisk poet. Ægteskabet er ikke lykkeligt, Yu-i gør alt en traditionel kinesisk kvinde skal gøre for at tilfredsstille sin mand, men de gamle kinesiske dyder gør at de aldrig formår at tale sammen. Yu-i flytter til Europa for at være sammen med Hsü Chih-Mo hvilket ender i en skamfuld og ydmygende skilsmisse. Dette bliver den første moderne skilsmisse i Kina. Herefter må Yu-i kæmpe for at få et nyt og meningsfyldt liv.

Spændende bog om et Kina i udvikling før landet overtages af kommunismen. Man bliver forarget over det gamle Kinas traditioner og kvindesyn, men samtidig drages man til at lære og læse mere. Jeg kan kun anbefale denne bog.


torsdag den 16. april 2015

Ken Follett - Edge of Eternity


Ken Follett
Edge of Eternity/
På Kanten af Evigheden
The Century Trilogy 3
1004 sider
2014





Tredje og sidste bog i Century Trilogien. Læs evt mine tidligere anmeldelser af de første to bøger i serien: Giganternes Fald og Winter og the World
Jeg er jo en sucker for Ken Folletts episke værker. Jeg har endnu ikke læst nogle af hans krimier, men har tilgengæld slugt hans Kingsbridge historier; Jordens Søjler + Uendelig Verden og denne, Century Trilogien. Bonus-info i denne sammenhæng, Follett er faktisk igang med en tredje Kingsbridge bog, efter min mening - ikke dårligt!

I Century trilogien har vi fulgt det sidste århundredes store krige. Giganternes Fald handlede om Første Verdenskrig, Verdens Vinter om anden verdenskrig og På Kanten af Evighed, den kolde krig. Vi har igennem bøgerne fulgt de samme slægter, der befinder sig ved de forskellige brændpunkter, hhv. England, USA, Tyskland og Rusland.

På Kanten af Evigheden strækker sig over en meget stor tidshorisont 1961-2014, og vi følger de involverede personer fra barnsben til midalderen. For mit vedkommende, synes jeg desværre, at bogen strækker sig over for lang tid. Fordi der er så mange hovedpersoner formår man ikke rigtig at komme ind under huden på de forskellige, og tidshorisonten gør at man skøjter over begivenhederne. 
Alle personlighederne når enormt langt i deres liv, hvilket også giver en vis distance. Hvor de tidligere bøger havde fokus på de forskellige klasselag, opnår alle her famøsitet. Jeg savner historien fra de jævnes synspunkt. Det er da lidt iøjnefaldende, at de alle bliver store skuespillere, kæmpe popstjerner, top politikere og første journalister - det bliver lidt overfladisk.
Den historie, der berørte mig mest, var den om Berliner-muren, måske fordi, det er den, jeg bedst kan forholde mig til. Segretionskampene i USA og opløsningen af Sovietunionen var også uhyre interessante, og for en som mig, der havde en enormt dårlig historie lærer, der forklarede, at den kolde krig blev kaldt den kolde krig, fordi den ikke var varm (Øhhh...ok), har denne bog, faktisk givet mig et rigtig godt indblik i konflikterne omkring den kolde krig. Bogen kunne sågar kategoriseres som en "den kolde krig for dummies" - tilført lidt sex og rock´n´roll.

Alt-i-alt en rigtig god bog, der bestemt er værd at læse. Desværre fangede persongalleriet mig overhovedet ikke, personerne blev for overfladiske, og jeg kunne ikke identificere mig med nogen af dem. Det er lidt ærgerligt, for især i Giganternes Fald og Jordens Søjler mestrer Follett dette fantastisk. 
Hvis man ligesom mig elsker historiske dramaer - er dette en absolut must-read. 




fredag den 1. august 2014

J.K. Rowling - Harry Potter - and the order of the Phoenix


J.K. Rowling
Harry Potter - and the Order of the Phoenix/
Harry Potter - og Fønixordenen
Harry Potter 5
766 sider






Ingen sommer uden lidt Harry Potter. Jeg er igang med at genlæse serien, denne gang på originalsprog for første gang.

Harry Potters femte år på Hogwarts er endnu engang fyldt med udfordringer og spænding; Et dementorangreb, professor Umbridge, Gawp, Thestraler, Grimmauld place, occlumency, Dumbledores army, lidt kærlighedskvaler og selvfølgelig en hel del uhygge. Udover Lord Voldemorts tilbagetog mod magt, er den femte bog også en enorm udviklingsrejse for Harry, der som teenager befinder sig i et værre følelsesmæssigt rod. 

Harry Potter og Fønixordenen er min favorit Harry Potter bog. Jeg elsker den udvikling Harry gennemgår, og hans helt almindelige teenage kvaler. Påtrods af det magiske univers og alle Harrys prøvelser, tror jeg, at de fleste teenagere vil kunne identificere sig, med mange af de følelser Harry står med. Jeg synes, at Rowling får det beskrevet så fint og lige til. Det er desværre også det, der gør, at fønixordenen er den af filmene, jeg mindst kan lide. Harry virker så vred i filmen, og jeg synes ikke, at de formår at vise frustrationerne og bekymringerne, det der gør vreden så menneskelig. 

Endnu et mesterligt værk, hvis man endnu har serien til gode, er det altså bare at komme igang!



onsdag den 16. juli 2014

Jan Guillou - Dandy


Jan Guillou
Dandy
Det store Århundrede 2
357 sider








Dandy er anden bog i serien "Det store Århundrede", der følger tiden fra 1900-2000. Du kan læse min anmeldelse af første bog i serien; Brobyggerne her.

Dandy forløber parallelt med Brobyggerne, men følger den tredje bror Sverre. Efter endt diplomingeniør uddannelse i Dresden vælger Sverre at stikke af fra sine forpligtigelser som jernbaneingeniør på Bergensbanen, og drager med sin elsker lord Albie af Manningham til England. Bogen skildrer Sverres liv som homoseksuel og kunstner i starten af 1900 tallet. 
Sverre og Albie lever det kunstneriske overklasseliv i London, det er dog hverken problemfrit eller sorgløst, da der er mange tabuer forbundet med deres valgte levestil.
Første verdenskrig får også store konsekvenser for Sverre, der som tysk uddannet nordmand i England mødes med foragt, at han derudover er kunstner og har "unævnelige" homoseksuelle tilbøjeligheder, gør det ikke nemmere, og Sverre må tage op til revision, hvem og hvad han er. 

Jeg blev hurtigt hensat til 1900 tallets England, overklasselivet på Manningham gods og kunstner livet i London beskrives med en sådan livagtighed og oprigtighed, at jeg næsten følte, at jeg selv var en del af det. 

Endnu engang savner jeg mere dybde i første verdenskrig konflikten. Guillou har rig mulighed, for at uddybe de forskellige problemstillinger der gives i hhv Brobyggerne og Dandy, men skøjter hurtigt forbi og efterlader mig med et overfladisk helhedsindtryk. 
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne bøgerne med Ken Folletts millenium trilogi (Giganternes Fald og Verdens Vinter), og føler desværre, at Guillou halter lidt ifht potentiale og dybde.

Når det så er skrevet, er jeg alligevel meget betaget af bøgerne. Det er drøngod underholdning og jeg glæder mig til at læse videre på serien.


mandag den 16. juni 2014

Morten Ramsland - Hundehoved



Morten Ramsland
Hundehoved
382 sider








Jeg var så heldige tilbage i december at vinde Hundehoved i Boghyldens advents konkurrence. Boghylden har flere gange beskrevet denne bog som en af hendes yndlingsbøger. 

Det var faktisk lidt sjovt, at jeg vandt lige præcis denne bog, for det er faktisk en af de få bøger, jeg tidligere har opgivet at læse. 
Tilbage i 2005, da Hundehoved udkom, var der en stor hype omkring den, så da min søster, buchsbooks fik den i julegave, måtte jeg selvfølgelig låne den. 
Problemet var bare, at jeg ikke kunne udholde Askild. Jeg var så irriteret over hans opførsel og personlighed, at jeg blev nød til at lægge bogen fra mig. Dråben faldt, da Askild stjæler Flapørers møntsamling, derefter kunne jeg simpelthen ikke læse videre. I stedet for at hygge mig med historien sad jeg fast i et konstant Askild-irritations-moment. 
Det med at opgive bøger er for mig vældig tabu belagt, der skal virkelig meget til at jeg giver op og endegyldigt lægger en bog tilbage på hylden. 
Alligevel blev jeg rigtig glad, for at jeg vandt lige netop denne bog. Jeg så det som et personligt eksperiment, hvor meget mon mine personlige læse grænser har ændret sig de sidste 9 år. 
Så jeg kastede mig uden forbehold ud i Hundehoved, Og, ja jeg læste bogen færdig denne gang, og ja, jeg nød det!

Da farmor Bjørk ligger for døden, vender Asger hjem fra Amsterdam for at få samlet familiens historien. Vi følger de 3 generations op og nedture med Askild/farfar i centrum. 
Fra Askilds oplevelser i koncentrationslejr, kubistiske tankegang og alkoholiske tilbøjeligheder. Farmor Bjørks besættelse af lægeromaner. Flapøres ørebehandlinger. Æblehovedets intim tatovering. Knuts sø-afgang. Møgtøsens blævrende kram. Stinnes gedekid bryster og Asgers forsoning med livet, følger vi denne familiesaga, både når det går op og i særdeleshed ned ad bakke. 

Fra irritation og vrede over Askild ændredes min læseoplevelse sig til en form for analyse af Askilds adfærd, og pludselig kunne jeg se humoren, og siderne svandt ganske hurtigt ind.
Jeg kunne sagtens have fortsat og læst meget mere om denne absurde familie, der måske endda ikke, sat på spidsen, er så forfærdelig forskellig fra så mange andre familier.

På trods af den gode læse oplevelse, kom bogen aldrig helt under huden på mig, og jeg føler stadigvæk en vis distance til historien. Måske hvis jeg finder bogen frem igen om 10 år, vil den endelig krybe sig helt ind i hjertet på mig.

tirsdag den 20. maj 2014

Herbjørg Wassmo - Hundrede År


Herbjørg Wassmo
Hundrede År
Slægtsroman
442 sider








Wassmo fortæller i "Hundrede År" historien om sin slægts kvinder.
Kvinder, der må kæmpe for familie, kærlighed og udlængsel i det kolde nord Norge. Her møder vi Sara Susanne, Elida og Hjørdis, Herbjørgs oldemor, mormor og mor. Desuden møder vi den lille pige, der må nedskrive sine tanker og gemme sig fra "ham". 

"Hundrede År" er inddelt i 6 bøger. Vi følger formødrene igennem deres liv. Bogen er ikke skrevet synkron, og vi springer i tid, sted og imellem de kvindelige fortællere. Hvert bog starter dog med et selvbiografisk afsnit, hvor vi følger Herbjørgs egen opvækst.

Det er helt klart Herbjørgs egne fortællinger, der rører mig mest, mens formødrenes historier er gode og hyggelig underholdning, er det de første afsnit i hver bog, der giver mig kuldegysninger. Så fint fortalt, fra et barns synspunkt, uden at gå i detaljer, ledes vi ind på hendes barndom plaget af overgreb og hendes overlevelsesevner så hun kan stå imod "ham". 

"Jeg fortøjer gule notesbøger under staldgulvet eller gemmer dem i blikdåsen under fjeldhulen. Jeg taler ikke længere med fisken fra farmorkilden. Men med mennesker kun jeg kan se. Sådan er jeg aldrig alene når jeg går til butikken, skolen eller præstegården. De er til at stole på og gør det jeg tænker. Det er et stort og spændende arbejde at finde ud af hvem de er og hvordan det går med dem."

Flere steder i bogen fandt jeg mit skole psykologi frem, og tolkede på Hjørdis som person. Måske fordi Elida forsømte hende som baby, har hun fået et "falskt jeg", hvilket kan argumentere for hendes uvidenhed eller ignorance ifht Herbjørgs opvækst. Slægtselementet giver ihvertfald et nuanceret billed af familiesagaen, og giver i den forbindelse anledning til mange tanker. Bogen er mentalt svær at ligge fra sig. 

Igennem Sara Susannes historie møder vi Benjamin Grønlev, der fortæller om hans mor Dina. Jeg elsker dette lille element med sammenhængen til "Dinas Bog", et tidligere værk af Wassmo. Som jeg så meget passende i samme stund også kan anbefale.

"Hundrede År" er skrevet skønlitterært med baggrund i Herbjørgs slægtsforskning, jeg har dog læst, at den er lidt blandet ifht. fiktion og virkelighed. Herbjørgs egen historie er sand, resten kan man så tage for, hvad man vil. Det er ihvertfald en bog der er værd at læse.

"I hundrede år. Vokser og vokser. De ryster i vinden og suser sange. Bedstefædre og små børn dør, men ikke de store træer. De smider bladene og får nye. Grene højt oppe. Rødder dybt, dybt nede."






onsdag den 8. januar 2014

Khaled Hosseini - Og Bjergene Gav Genlyd



Khaled Hosseini
Og Bjergene Gav Genlyd
445 sider
Udkom 2013








Siden jeg for snart 10 år siden lånte bogen Drageløberen af min søster Sidsel, som fortalte mig, at denne bog var noget helt specielt, har jeg været fan af Khaled Hosseini´s forfatterskab. Det var derfor fantastisk at finde Og Bjergene Gav Genlyd under juletræet.

Søskendeparret Abdullah og Pari bliver som børn splittet fra hinanden. Deres liv former sig derfor vidt forskelligt, med Abdullah, der lever et fattigt liv, og må flygte til Pakistan og derfra immigrerer til USA. Pari vokser derimod op i Paris med sin elegante adopterede mor Nila Wahdati. I Kabul Følger vi børnenes stedonkel Nabi og hans arbejde for Suleiman Wahdati, Nilas eksmand. Disse skæbner flettes sammen med den frivillige græske læge Markos, Abdullahs datter Pari, sygeplejersken Amra, fætrene Idris og Timur og Adel, en narkobarons søn. Historierne følges helt fra 1950érne og op til nutiden, og spreder sig over distancerne Afghanistan, Paris, USA og Grækenland. 

Et gennemgående tema i historierne er søskende lignende forhold, dette ses i form af jalousi, kærlighed, savn og selvopofrelse. Udover Abdullah og Pari som separeres som børn, følges børnenes stedmoder Parwana og hendes tvillingesøster Masooma´s forhold, fætrene Idris og Timur som opvokser som brødre, og Markos og Thalia der bor sammen.

Historierne handler i bred forstand om at være splittet og at finde sammenhæng i sit eget liv, at udfylde det hul eller afsavn alle personerne føler de mangler. Dette savn afspejles ligegyldigt om du er rig, fattig, afghaner, amerikaner, syg, homoseksuel, ung eller gammel. Følelsen afsavn er ens for dem alle. 

På trods af de mange forskellige historier og personer hænger fortællingen fint sammen, og alle personernes roller er dybt forbundet. Dette fungerer rigtig fint og overskueligt, alligevel havde Abdullah og Pari´s historie været nok for mig. Der er så meget i deres personlige historier, at sidetallet sagtens kunne have været udfyldt med deres skæbner alene. 

Og Bjergene Gav Genlyd er en rigtig god bog med nogle fantastiske person afskildringer. Bogen har ikke den samme emotionelle dybde som Drageløberen, men er stadigvæk en smuk fortælling om livet, og er en stor anbefaling værd.


søndag den 24. november 2013

Victor Hugo - Les Miserables



Victor Hugo
Les Miserables/
De Elendige
1200 sider







Les Miserables er en bog, jeg gerne har villet læse i rigtig lang tid. Første gang, jeg lånte den på biblioteket, er nok 10 år siden, på mærkelig vis kom jeg bare ikke længere end de første 20 sider. Jeg er nok startet på denne bog 5 gange og aldrig kommet videre end det første kapitel, den meget tykke bog, den meget lille skrift og det ældre sprog har simpelthen bare været for intimiderende. Sidste år startede jeg sågar en lydbogs version, det gik ikke meget bedre, måske fordi det var mit første lydbogs forsøg overhovedet, måske fordi bogen bare er lidt for voluminøs til oplæsning. Så med min bogchallenge 2013 besluttede jeg mig for, at nu skulle det altså være.

De første 100 sider var ikke nemme at komme igennem, det er i det hele taget en bog, der har taget sin tid. Hugos meget politiske, historiske og beskrivende passager fylder rigtig meget, og er noget tunge. Et helt kapitel omhandlende Paris kloaksystem og flere omhandlende Napoleon, Waterloo og den franske historie er interessante emner, men meget lange at komme igennem, og jeg har flere gange oplevet, at mine tanker pludselig var et helt andet sted end i 1800 tallets Frankrig. Persongalleriet er så til gengæld helt fantastisk beskrevet, og Valjeans historie holder bogen oppe, og gør at man bør bide de hårde beskrivelser i sig og give denne bog en chance - der er en grund til, at Les Miserables er en klassiker.

Bogen er delt op i 5 dele, alle disse opdelt i delafsnit og små kapitler. Hvis Hugo ikke havde opdelt sin bog så godt, er jeg ikke sikker på, at jeg, ej heller denne gang ville få bogen læst.
I første del Fantine møder vi Jean Valjean, vores protagonist, der efter 19 år i fængsel tilfældigt møder den gode biskop Myriel. Da Valjean berøver den gamle biskop, giver biskoppen Valjean en ny chance for at ændre sit liv, og bruge sit liv til at gøre godt. 
Det går Valjean godt, han skifter navn og bliver borgmester af Montreuil-sur-mer. Sideløbende hører vi den smukke Fantines skæbne, der efter at være blevet gravid og forladt af sin kæreste, må lære at klare sig selv. For at kunne få et job opgiver hun sin datter til en kroejer familie Thenadier, der udnytter Fantines moderlige kærlighed, og berøver hende for alt hvad hun ejer. Men sandheden kommer frem, og da Fantine mister sit job, må hun finde andre måder at tjene til livet på. Valjeans hemmelighed kommer også frem, og han må flygte, dog ikke uden at holde det løfte han gav til den døende Fantine om at passe på hendes datter Cosette.
I anden del Cosette, opfylder Valjean hans løfte til Fantine, og sammen flygter Valjean og den lille Cosette til Paris. Men livet er ikke nemt, for politimesteren Javert har ikke opgivet at finde Valjean, og gør det til sit  livs mission at fange Valjean, så retfærdighed kan opfyldes. Tilfældighed, held og måske endda Gud hjælper Valjean til et kloster, hvor Cosette kan blive undervist, og han selv får job som havemand.
I tredje del Marius møder vi Marius Pontmercy, den unge, drømmende, politiske Pariser, der hovedkulds forelsker sig i den smukke unge Cosette. Thenardier familien og Javert får igen en stor rolle og vikles elegant tilbage ind i historien. De benævnte personer har således ikke kun en betydning for Valjean og Cosettes liv, men i ligeså høj grad i Marius´s historie.
Fjerde del The Idyll in the Rue Plumet and the epic of the Rue Saint-Denis samler Marius og Cosettes historier, og kærligheden blomstrer. Men juni oprøret står for døren, og Marius går sammen med sine venner til kamp. Med Cosette´s lykke i tankerne må Valjean ændre sine planer, og opveje hvem han virkelig er, og hvad han virkelig vil.
Femte og sidste del Jean Valjean samler let og elegant alle tråde.

"Nothing Chills the heart like symmetry, for symmetry is ennui and ennui is at the heart of grief. Despair is a yawn. It is possible to conceive of something even more terrible than a hell of suffering, and that is a hell of boredom."


Sproget flyder let og elegant, og bogen er fuld af smukke filosofiske citater, der højner læseoplevelsen til at være mere end bare en smuk historie - også en smuk oplevelse.

"Knowing that she was beautiful she perceived, however indistinctly, that she was armed. Women play with their beauty like children with a knife, and sometimes cut themselves."

Hugos egne små noter giver også et humoristisk og personligt udtryk i bogen: "(We have mentioned that Toussaint had a stammer, and we hope to be forgiven for not constantly reproducing it. We dislike the musical notation of an infirmity.)"


Påtrods af at det har taget mig længe at komme igennem denne bog, har Les Miserables absolut været hvert eneste læste ord værd. Dette er en af de smukkeste bøger, jeg har læst, og jeg sad flere gange med tårer i øjnene. Jeg er normalt ikke så emotionel, når jeg læser, men jeg hulkede og tårene trillede ned af kinderne på mig, da jeg læste de sidste sider og for sidste gang lukkede bogen. 
Wow, hvilken fantastisk oplevelse.


tirsdag den 23. april 2013

David Mitchell - Skyatlas



David Mitchell
Skyatlas
539 sider









Jeg er blevet anbefalet at læse Skyatlas igennem min søster Sidsel.

Skyatlas er opbygget af 6 historier, der langsomt men sikkert forbindes, som historierne opbygges. Historierne spænder over tid og sted, og starter med en dagbog over en notars stillehavs rejse omkring 1850érne. Herefter følger vi brevkorrespondancen fra en ung komponent i 1930érnes Belgien. I 1970érne følger vi en journalist på sporet af et komplot på et atomkraftværk. I vores tid i London bliver en redaktør indlagt på et plejehjem uden udsigt til at kunne slippe fri. I en fremtidsverden i Asien følger vi et interview med den opstegne betjener-kloning Somni 451. Den sjette historie er en postapokalyptiske historie om Zachary og hans samfund på Hawaii efter undergangen. 

Historierne er hver for sig alle interessante, velskrevet og meget forskellige, men min interesse vaktes ekstra, hver gang man fik et lille glimt af sammenhængen. I den første halvdel af bogen, hvor man introduceres til de forskellige historier, følte jeg at afbrækket imellem historierne var lidt forstyrrende, og fandt det frustrerende, at historien endte, når man lige var kommet godt ind i den, for at begynde på en helt ny genre og skrivestil. Alligevel bør man holde ved, for alle historierne er fantastiske og knyttes langsomt og lækkert sammen. 

"Skjønt, hvad er et ocean, andet end en Mangfoldighed af Draaber?"

torsdag den 11. oktober 2012

John Irving - Verden Ifølge Garp




John Irving
The world according to Garp (Verden Ifølge Garp)
603 sider













Da jeg købte John Irvings nye bog "I en Person", fik jeg "Verden ifølge Garp" med gratis, og lige siden jeg læste min første John Irving bog, har jeg glædet mig til at kaste mig over denne bog. 

Bogen handler om T.S Garps liv. 
Den starter med Garps mor, der beslutter sig til at få et barn, følger Garp op igennem hans barndom, hans ungdom, rejser, hans forfatterskab, hans ægteskab, forældreskab, venskab, tragedier, død og slutter med Garps børns historier. 

Det lyder måske ikke som noget specielt, og det er det måske heller ikke, men det er skrevet på en så behagelig måde, at man nyder hver enkelt side, man har både lyst til at grine og græde. For selvom bogen er seriøs, er der hele tiden et tragikomisk stemning, der gør, at de meget store emner som død, utroskab, at miste et barn, transseksualitet, pædofili osv. aldrig overtager historien om Garps liv - men bliver mindre, men meget interessante og stærke øjeblikke i bogen om Garps liv.

Jeg vil anbefale denne bog til alle. Det er absolut en must-read - en rigtig dejlig bog! Irving har hurtigt sneget sig ind på mig, og jeg glæder mig til at læse flere af hans bøger.

lørdag den 28. juli 2012

Charles Dickens - Great Expectations




Charles Dickens
Great Expectations (Store Forventninger)
460 sider








Great Expectations er en engelsk klassiker, jeg blev inspireret til at læse efter at have læst In One Person af John Irving (anbefaling her). 

Bogen handler om Pip, der vokser op hos sin strenge søster og hendes gode mand smeden Joe. Efter at have mødt den excentriske miss Havisham og hendes adopterede datter Estella ændres Pips simple liv, og drømmen om at blive en velhavende gentleman opstår. Da Pip under mærkværdige omstændigheder kommer til penge og flytter til London - bliver denne drøm realitet.  Da Pip opdager, at hans godgører ikke er, hvem han troede, det var, må han gøre det op med sig selv, hvem han er, og hvad han vil med sit liv.

Dette er en bog om selvudvikling, om godhed om at drømme og om at indse, hvad der er det vigtige i ens liv.

Bogen er udgivet i 1860, og er derfor skrevet i et tidstypisk engelsk sprog, der til tider kan blive lidt tungt. Første halvdel af bogen er noget tung med et lidt trægt tempo. I anden halvdel udfolder bogen sig virkelig, og alle de enkeltstående begivenheder bliver koblet sammen, her viser bogen virkelig, hvorfor det er en klassiker stadig elsket. 
Jeg er ikke en stor fan af klassikere, og kan blive lidt træt af det gamle sprog, første halvdel tog mig derfor noget tid at komme igennem, og jeg blev først rigtig fanget langt inde i bogen. Det er en god bog, og jeg forstår godt, at den stadig er elsket, alligevel gør det gamle tunge sprog, at jeg ikke er total fanget af klassikere endnu.

onsdag den 27. juni 2012

Christian Jungersen - Du Forsvinder



Christian Jungersen
Du Forsvinder
463 sider
Forlag Gyldendal
Udkom 2012







Du Forsvinder er en bog, jeg fik i fødselsdagsgave, og som jeg har glædet mig meget til at læse. Christian Jungersens sidste bog Undtagelsen, der udkom i 2004, er en helt fantastisk bog, så jeg havde meget store forventninger til denne. Du Forsvinder er meget forskellig fra Undtagelsen, det er en helt anden slags bog, stadigvæk meget nytænkende, men meget anderledes, alligevel var det svært for mig ikke at sammenligne de to, hvilket er lidt ærgerligt, for det er en virkelig god bog, men den kan ikke undgå at stå i skyggen af Undtagelsen.

Du forsvinder handler om Mia og hendes liv med hendes mand Frederik og deres søn Niklas. Frederik begynder at opføre sig mærkeligt og får konstateret en hjernesvulst, efter operationen er Frederik meget anderledes, og det kommer frem, at han har svindlet for et millionbeløb, fra den privatskole han var skoleleder for, og deres liv vendes komplet op og ned. Hoveddilemmaet i bogen er, hvem er Frederik, hvem er den rigtige Frederik, og hvem er den syge Frederik? Er Frederik uskyldig? fortjener han fængselsstraf, hvornår er man hjernesyg, hvad er sygdommen, hvor meget fylder den, og omvendt hvad/hvornår er det ikke sygdommen.

eks. på billed i bogen
Det er et virkelig spændende emne, der tages op, og man bruger enormt meget tid på selv at overveje sine egne holdninger og tanker omkring hjerneskadede og Frederiks situation.
Efter hvert kapitel er der indsat et flot billed, hvilket jeg synes fungerer vildt godt, og er meget nytænkende. Det kan være et billed af en villavej, mobiltelefon, vand, noget der symboliserer det læste kapitel, eller et billed/side fra en faglitterær bog omhandlende hjerneskadede eller en teori, der har betydning for hjerneskade forskningen. Der er et enormt godt researcharbejde igennem hele bogen, og jeg synes, at det var fedt at læse noget af teorien, man kun hører skønlitterært (overfladisk) om i bogen. Man kan jo så selv vælge at læse det eller lade være, men for mig fungerede det vildt godt, og er endnu et bevis på hvor nytænkende og spændende en forfatter Jungersen er.
Det er en virkelig god, anderledes bog, der virkelig får alle ens overvejelser og tanker frem. En bog jeg stærkt vil anbefale andre - alligevel kan jeg ikke lade være med at sammenligne den med Undtagelsen, og derfor giver jeg den kun 4 stjerner, hvilket måske ikke er fair, men på en eller anden måde levede den alligevel ikke helt op til mine tårnhøje forventninger til Jungersen.
4:5 stjerner