Viser opslag med etiketten magt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten magt. Vis alle opslag

onsdag den 29. april 2015

Hanne-Vibeke Holst - Dronningeofret


Hanne-Vibeke Holst
Dronningeofret
Selvstændig forsættelse af Kronprinsessen og Kongemordet








Dronningeofret er tredje og sidste bog i Holst´ trilogi om kvinder og magt i Danmark efter årtusindeskiftet. Selvom dette skulle være en selvstændig fortsættelse, synes jeg, at man skal gøre sig selv den tjeneste at læse bøgerne i kronologisk rækkefølge.

Elisabeth Meyer kæmper for at vinde det kommende valg og at få Socialdemokratiet tilbage i regeringen. Denne gang med danmarks første kvindelige statsminister. Samtidig må hun kæmpe med sin egen familiehistorie, både som dansk jøde, med en terror trussel hængende over sit hoved, men især grad med den nedarvede familie sygdommen, tidlig demens , der truer med at ødelægge hendes karriere og liv. 
Charlotte Damgaard er også stærkt tilbage som Meyers højre hånd og ikke mindst kronprinsesse. Charlotte må også se sine egene dæmoner i øjnene og en gang for alle gøre det op for sig selv, hvad det er, hun egentligt vil med sit liv.
Samtidig hærger en ekstrem højreekstremistisk gruppe, og terror beredskabet er på overarbejde.

Dronningeofret er en enormt relevant bog, den kunne ligeså godt været skrevet idag, og ikke i 2008 hvor den udkom. Vi står idag med danmarks første kvindelige statsminister og overfor et kommende valg. 
Politikken beskrives bare så fint og flydende, selv for en ikke særlig politisk person som jeg desværre er, gribes jeg af bogen og sluges af konflikterne, både de politiske og private. 
Terror og integration, er nogle af de punkter, der fylder allermest i medierne for tiden. Også her rammer Holst plet, med en god analyse af de problemer, de står overfor i det fiktive univers, og de konflikter vi står overfor i dagens Danmark. 
Mediernes påvirkning beskrives også fint, og fylder mig med irritation. Grunden ti,l at jeg hader at se og høre om den kommende valgkamp - som jo ikke engang er skudt igang endnu, er pga. al den mudderkast og pegen fingre, og ikke mindst mediernes kamp for bedst at svine de forskellige politikere til.  Bogens beskriver bare det hele så fint. 

Meget relevant og god, underholdende læsning!

torsdag den 16. april 2015

Ken Follett - Edge of Eternity


Ken Follett
Edge of Eternity/
På Kanten af Evigheden
The Century Trilogy 3
1004 sider
2014





Tredje og sidste bog i Century Trilogien. Læs evt mine tidligere anmeldelser af de første to bøger i serien: Giganternes Fald og Winter og the World
Jeg er jo en sucker for Ken Folletts episke værker. Jeg har endnu ikke læst nogle af hans krimier, men har tilgengæld slugt hans Kingsbridge historier; Jordens Søjler + Uendelig Verden og denne, Century Trilogien. Bonus-info i denne sammenhæng, Follett er faktisk igang med en tredje Kingsbridge bog, efter min mening - ikke dårligt!

I Century trilogien har vi fulgt det sidste århundredes store krige. Giganternes Fald handlede om Første Verdenskrig, Verdens Vinter om anden verdenskrig og På Kanten af Evighed, den kolde krig. Vi har igennem bøgerne fulgt de samme slægter, der befinder sig ved de forskellige brændpunkter, hhv. England, USA, Tyskland og Rusland.

På Kanten af Evigheden strækker sig over en meget stor tidshorisont 1961-2014, og vi følger de involverede personer fra barnsben til midalderen. For mit vedkommende, synes jeg desværre, at bogen strækker sig over for lang tid. Fordi der er så mange hovedpersoner formår man ikke rigtig at komme ind under huden på de forskellige, og tidshorisonten gør at man skøjter over begivenhederne. 
Alle personlighederne når enormt langt i deres liv, hvilket også giver en vis distance. Hvor de tidligere bøger havde fokus på de forskellige klasselag, opnår alle her famøsitet. Jeg savner historien fra de jævnes synspunkt. Det er da lidt iøjnefaldende, at de alle bliver store skuespillere, kæmpe popstjerner, top politikere og første journalister - det bliver lidt overfladisk.
Den historie, der berørte mig mest, var den om Berliner-muren, måske fordi, det er den, jeg bedst kan forholde mig til. Segretionskampene i USA og opløsningen af Sovietunionen var også uhyre interessante, og for en som mig, der havde en enormt dårlig historie lærer, der forklarede, at den kolde krig blev kaldt den kolde krig, fordi den ikke var varm (Øhhh...ok), har denne bog, faktisk givet mig et rigtig godt indblik i konflikterne omkring den kolde krig. Bogen kunne sågar kategoriseres som en "den kolde krig for dummies" - tilført lidt sex og rock´n´roll.

Alt-i-alt en rigtig god bog, der bestemt er værd at læse. Desværre fangede persongalleriet mig overhovedet ikke, personerne blev for overfladiske, og jeg kunne ikke identificere mig med nogen af dem. Det er lidt ærgerligt, for især i Giganternes Fald og Jordens Søjler mestrer Follett dette fantastisk. 
Hvis man ligesom mig elsker historiske dramaer - er dette en absolut must-read. 




tirsdag den 23. september 2014

Palle Petersen - Fandens Heks


Palle Petersen
Fandens Heks
291 sider
E-bog








Tak til SAXO, der venligst har givet mig dette anmeldereksemplar.

Jeg har altid været meget interesseret i hekseforfølgelsen i Europa. Helt tilbage i folkeskolen skrev jeg opgaver om hekse, og interessen har fulgt mig lige siden. Den store opgave på gymnasiet omhandlede endda en historisk og religiøs vinkel på hekseudrydningen i Europa. Så Fandens Heks var et naturligt bogvalg for mig.

Kort Referat: Vi følger i dette skønlitterært værk, Maren Spliid, Danmarks mest kendte heks, fra hendes opvækst i Grimstrup, til hendes gode liv som agtet borger i Ribe, til hendes rettergang og afbrænding på bålet. Sideløbende følger vi kong Christian den Fjerdes liv i hans jagt på storhed og ikke mindst hekse.


 Bogen er skrevet i et lyrisk nærmest poetisk sprog.

"Anne vågner! Hun stirrer rædselsslagen på bødlen - og skriger, som ser hun en djævel - og fordi hun er i stor pine! Heldigvis falder hun derpå i svime."

Dette fungerer desværre slet ikke for mig, og jeg var tæt på at give op flere gange, især i starten af bogen irriterede det mig gevaldigt. Efterhånden som jeg kom længere ind i bogen, vendte jeg mig til sproget, desværre fangede det mig bare aldrig.




En stor del af historien foregår i Grimstrup, og i Marens tidlige liv. Det er meget sent i bogen, vi kommer til hekse bebrejdelserne og rettergangen, hvilket var det, jeg fandt interessant. Jeg ville have fundet en dybere gennemgang af rettergangen, torturen og Marens tilstand i den tid mere interessant fremfor hele Marens opvækst.Når det så er sagt giver det alligevel et godt billed af Danmark i 1600 tallet, og det mandsdominerende samfund. 

Afsnittene om Kong Christian formåede heller ikke at fange min interesse. Jeg har altid troet Kong Christian den Fjerde som en stor og god konge, der opførte mange fremragende bygningsværker i København. Denne bog giver et billed af en forjættet mand, der på mange måder lider af storhedsvanvid og angst. Angst for Gud, synd og hekse, og som brugte hekse som syndebuk for hans egne mislykkedes krigsturneer og kærlighedsliv. Alt dette finder jeg også vældig interessant, under læsningen bare knap så meget.

Historien er vældig interessant, og det er tydeligt at der er gjort meget research og omhu med bogen, alligevel formåede den bare ikke at fange mig, tror desværre, at det er sproget, jeg ikke kan forlige mig med.




mandag den 28. april 2014

Justin Cronin - The Twelve



Justin Cronin
The Twelve/
De Tolv
564 sider
Anden bog i "The Passage" trilogien






Kender I det, at man bliver ved med at udsætte at læse en bestemt bog. Jeg fik denne bog for et års tid siden, og den har lige siden stået ventende på min reol. Jeg har kredset om den, taget den ud og kigget i den, genlæst Justin Cronins lille besked til mig, og sat den tilbage på hylden. 
Jeg elskede "Den Første", og jeg var sidste år til foredrag omhandlende "The Twelve" med Cronin i London. Alligevel er jeg blevet ved med at udskyde læsningen, undskyldningerne har gået på, at jeg ville genlæse "Den Første" eller læse den på engelsk. Inderst inde tror jeg dog, at det har været en form for beskyttelse, hvad nu hvis jeg ville blive skuffet, hvis den ikke levede op til mine tårnhøje forventninger. 
Jeg kan roligt sige, at jeg efter endt læsning er en ligeså stor fan, som jeg var før jeg læste bogen, jeg elsker simpelthen dette univers, og kan ikke vente til den 23. oktober 2014, hvor tredje og sidste bog "The City of Mirrors" udkommer.


Serien er en dommedags trilogi. USA har i regeringseksperimentet project NOAH forsøgt at udvikle en elitesoldat eller udødelighedseliksir, men istedet frembragt 12 viraler/vampyrer/dracs, der sammen får gjort en ende på den verden, vi idag kender. 
Ca. 100 år efter verdens undergang dukker den mystiske pige Amy pludselig op i den første koloni i Californien, og sammen med en del af vores hovedpersoner; Peter, Alicia, Sara og Hollis, drager hun ud for at gøre det forbi med de 12. 
I "The Twelve" fortsætter jagten på de tolv viraler, men de opdager snart en ligeså stor trussel blandt de rødøjede, mennesker, der drikker viralblod for evig ungdom og magt.

Vi springer i løbet af bogen meget i tid og sted, og følger mange personer. Vi kommer tilbage til år 0 - dommedag, og oplever mere af krisens omfang, samtidig med at vi lærer om de bosættelser og overlevelses strategier. der brugtes. 
Cronin fortalte under foredraget sidste år, at alle de personer han introducerer, og nævner ved navn får en rolle og en historie i bogen, dette giver rigtig mange personer at holde styr på, men til gengæld et meget spændende og nuanceret billed. Et eksempel er Kittridege, en eks-militær, Wolgast og Amy møder i en outdoor-butik i "Den Første". I "The Twelve" følger vi også  hans historie under krisen. Et andet eksempel er Horace Guilder, en leder i project NOAH,  der ser sin chance til at udnytte viralernes magt i forsøg på at sikre sin egen ungdom og udødelighed.

Selvom dette er anden bog i en trilogi, lider den ikke af det kedelige midterbogs-syndrom: opsumering af første bog og klargørelse til det store opgør/slutningen. Jeg blev faktisk meget overrasket over slutningen, på mange måder sluttede bogen, som jeg forestillede mig, at trilogien ville slutte, hvilket efterlader mig enormt nysgerrig på hvad tredje og sidste bog har at byde på. Cronin fortalte til foredraget sidste år, at handlingen for alle 3 bøger var fastlagt, før han begyndte at skrive. Ideen til bogen og handlingen blev faktisk frembragt af hans datter og efterfølgende fælles videreudviklet på deres løbeture. Cronin har udtalt at: "all will be revealed", så jeg glæder mig, det kan kun blive storslået. 

Bøgerne har fået meget ros, især i USA, selveste Stephen King  har på det varmeste anbefalet bøgerne, og filmrettighederne er solgt. 
Jeg er fuldstændig vild med disse bøger, de har det hele: spænding - der får dig til bare lige at læse en side mere, ondskab- der får dig til at krumme tæer, kærlighed - der føles ægte, sammenhold, mystik og venskab.
Jeg kan kun sige læs dem!



søndag den 20. april 2014

Joakim Zander - Svømmeren

Joakim Zander
Svømmeren
Udkom 20/3 2014
404 sider
Spændingsroman

Første bog af en trilogi




Tak til Gyldendal, som venligt har sendt mig dette anmeldereksemplar.

Den unge og ambitiøse Klara Waldeen bliver rodet ind i et politisk hæsblæsende drama, da hendes ekskæreste Mahmoud Shammosh bliver anklaget for terrorisme og mord. Sammen bliver de jaget rundt i Europa af en ukendt styrke, og pludselig kan de ikke længere se, hvem der er ven og fjende. Sideløbende følger vi igennem tid og sted en CIA agent, der forsøger at gøre det op med sin fortid.

Fra første side er spændingen etableret, og siderne læser sig selv i et hurtigt tempo. 
De korte kapitler med skiftende fortællere gør ligeledes, at spændingen holdes hele vejen igennem, og at bogen bare suser derud af i et højt tempo.

Fortællerstilen er dejligt forfriskende og nytænkende, den minder mig dog meget om en anden svensk debut spændingsroman, Mona af Dan T. Sehlberg, som jeg læste i vinters.
Hvis dette er vejen frem inden for krimigenren, er jeg hooked.

En dejlig krimi der indeholder alt det en spændingsroman skal indeholde!






søndag den 16. februar 2014

George R. R. Martin - A Clash of Kings



George R. R. Martin
A Clash of Kings
A Song of Ice and Fire 2
873 sider







Anden bog i serien A Song of Ice and Fire. Spoileres kan forekomme, hvis man ikke har læst første bog i serien A Game of Thrones.

En ildrød komet lyser op på himlen, og overalt i Westeros spekuleres over meningen og varslet. Landet er i opløsning, og de selv- og nykronede konger gør sig klar til kampen om jerntronen. Alle mener de, at kometen må være et tegn, der styrker lige netop deres sag. Det eneste, der er enighed om, er, at kometen varsler krig og blod.
God bogsmag fra start

Vi følger kendinge fra første bog i serien A Game of Thrones, men møder også nye personligheder. Stark- familen er spredt over hele landet, og kæmper hver især deres kampe for at få hævn over Eddard Stark og styrke deres familie. Med Joffrey på tronen har familien Lannister endelig fået magten, men Baratheon brødrende Stannis og Renly er begge klar til at tage kampen op som den retmæssige konge. Samtidig opbygger og søger Daenerys Stormborn sin vej tilbage til Kings Landing. Der ses oprør overalt. 

Fortidens mystik begynder så småt at vise sig. Daenerys 3 drager vokser sig større. Stannis Baratheon sætter sin lid og tro til Den Røde Dames overnaturlige kræfter og hans brændende sværd. Bag Muren vågner de døde fra deres grav,e og Jon Snow og Nattens Vogtere fornemmer de voksende kræfter, der strømmer fra den anden side af Muren.  

Jeg elsker Martins skrivestilen, især er jeg glad for kapitel opdelingen. At vi i hvert kapitel følger en ny person, giver et meget nuanceret billed af historiens forløb, intet er sort og hvidt, de onde er også de gode, og de gode er onde. Man kan ikke andet end at elske bredt, og selvom min sympati ligger hos familien Stark, kan jeg ikke undgå at holde af Tyrion Lannister, Daenerys Stormborn, Davos og mit hjerte føler med Theon Greyjoy. 

Endnu en hæsblæsende bog i serien der absolut holder standard. Jeg glæder mig til at læse videre!

fredag den 6. september 2013

George R. R. Martin - A Game of Thrones




George R. R. Martin
A Game of Thrones
A Song of Ice and Fire 1
780 sider







Så fik jeg også læst første bog i Martins episke A Song of Ice and Fire saga, og har nu tilsluttet mig den kæmpe fanskare. Wow, sikke en bog. Eventyr, kærlighed, krig, drager, mystik, uhygge, konger, krigere, intrigere, riddere, fantasy, krager, had og magt. Bogen har det hele, og jeg elskede hver linje.

In The Game of Thrones, You Win or you Die. 
Lord Eddard Stark af Winterfell, bliver af hans gamle ven, kongen af de 7 riger Robert Baratheon, udnævnt til at være kongens højre hånd. Dette bringer familien Stark ind i midten det intrigefyldte hof, hvor det er svært at skelne venner for fjender, og hvor forræderi og magt er den altoverskyggende hverdag. 

Vi følger historien fra flere fortælleres synsvinkel, og hvert kapitel er fortalt af forskellige hovedpersoner. Bogen har et kæmpe persongalleri, og kapitlernes forskellige fortællere gør, at man får historien fra flere sider. Påtrods af at bogen meget hurtigt giver et indtryk af de gode og de onde, giver kapitelinddelingen et mere nuanceret billed af historien, og man kommer til at se forskellige sider af de forskellige personer. Kapitelinddelingen er en af de ting, jeg elsker allermest ved bogen, det er fantastisk at få et indblik i de forskelliges syn på de 7 rigers situation, og det nuancerede billed gør det svært ikke at holde af de "onde", selvom man ikke kan andet end at elske og ønske det bedste for familien Stark.

Martin er skruppelløs, og ingen går fredet i bogen, en helt kan sagtens være en død helt, twistene er mange, og man kan ikke være sikker på, at noget går, som man regner med. Uforudsigeligheden er en del af charmen. 

Denne bog fortjener al sin succes, og jeg glæder mig til at fortsætte dette fantastiske eventyr.

onsdag den 6. februar 2013

Carl-Henning Wijkmark - Jægerne på Karinhall


Carl-Henning Wijkmark
Jægerne på Karinhall
311 sider










Jægerne på Karinhall er en bog jeg har vundet igennem Saxos facebookside.
Dette er ikke en bog jeg normalt ville have valgt, men en jeg så frem til at gå igang med, da jeg har en forkærlighed for historiske romaner.

Fra forlaget: Året er 1936, kort før de Olympiske Lege i Berlin, og Europas bekymring for Hitlers tredje Rige vokser. den norske maratonløber Roar Trøgesen er ingen typisk spion, men han lader sig overtale af den britiske efterretningstjeneste secret Service til at infiltrere Herman Görings årlige jagtselskab, som holdes på hans store germanske jagthytte Karinhall, der ligger i skovene nær Berlin. 


Med de Olympiske Lege ser Göring en mulighed for at gøre jagten til et storpolitisk møde og en personlig magtdemonstration. Trøgesen befinder sig nu i magtens centrum- i et sadistisk orgie uden regler. Og hvad gør en maratonløber så?


Carl-henning Wijkmarks debutroman Jægerne på Karinhall er en virtous blanding af spionroman, historisk dokumentarisme og pornografi. Med sin beskrivelse af magten og ondskaben som hæmningsløst orgie og grum farcehar den for længst opnået klassikerstatus og udkommer nu for første gang på dansk.


Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal synes som denne bog.

På den ene måde finder jeg bogen enormt tung og lang, og på den anden måde læste siderne alligevel sig selv ret hurtigt.
Det fungerer godt med de forskellige skrivestile, og bogen er enormt velskrevet.
Jeg er vant til at forholde mig til persongalleriet, ved at have minimum person jeg holder af - I denne bog fandt jeg ikke sympati for en eneste af personerne, hvilket findes ret unaturligt i forhold til mine normale læsemønstre, hvor jeg har min personlige helt eller antihelt, som jeg forholder mig til.
Det vigtigste og gennemgående for bogen er magten,  for alle disse mænd, synes det at være magt de vil have, magt ifht. politik, penge, viden, hersken, kvinder, alt simpelthen.
 Kvindesynet i bogen forarger mig, de eneste kvinder, der er repræsenteret, er prostituerede og masser af dem, der uvirkeligt nok alle nyder deres job, hvor de på sadistisk, vulgær og masochismisk måde gives til disse gamle, fede, svedige magtbegære mænd.
Jeg ville ønske at min baggrundsviden omkring Göring, Bormann, Mussolini osv. var bedre, idet jeg føler, at jeg er gået glip af noget.
Jeg tror, at der er flere lag i denne bog, som er gået over mit hoved, og den skal helt klart genlæses engang om minimum 10 år, måske mit syn på bogen helt vil ændret sig. Lige nu har jeg ihvertfald enormt svært ved at bedømme bogen, da jeg overhovedet ikke ved, om jeg kan lide den eller ej.

torsdag den 20. december 2012

Hanne-Vibeke Holst - Kongemordet



Hanne-Vibeke Holst
Kongemordet
Selvstændig fortsætter til Kronprinsessen
489 sider








Kongemordet er en selvstændig fortsættelse til Kronprinsessen, som jeg har glædet mig til at læse, og den levede bestemt op til mine forventninger. 

Bogen starter på valgaften, hvor socialdemokratiet taber magten. I partiet opstår der nu intern uenighed, om hvordan partiet skal videre, og politikerne gør hver især, hvad de kan for at opnå deres egne mål. 
Gert Jacobsen, finansministeren gør sit for at vælte den tidligere statsminister, for selv at opnå sit mål som formand for partiet og kommende statsminister. Hans kone Linda kæmper med alkohollen og hendes mands magtbegær, som ofte går ud over hende.
Sideløbende hører vi om kurdisk/tyrkiske cand. polit. studerende Yasemin, som forsøger at holde fast i sin familie og traditioner og samtidig leve et frit liv som ung studerende i Danmark.

Holst formår at blande politik og aktuelle emner som integration, hustruvold, alkoholisme, incest og magtbegær. Persongalleriet er spændende med gengangere fra Kronprinsessen, men hvor man nu får hørt mere om bipersonerne. Rigtig god underholdning.