Viser opslag med etiketten militær. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten militær. Vis alle opslag

onsdag den 29. april 2015

Hanne-Vibeke Holst - Dronningeofret


Hanne-Vibeke Holst
Dronningeofret
Selvstændig forsættelse af Kronprinsessen og Kongemordet








Dronningeofret er tredje og sidste bog i Holst´ trilogi om kvinder og magt i Danmark efter årtusindeskiftet. Selvom dette skulle være en selvstændig fortsættelse, synes jeg, at man skal gøre sig selv den tjeneste at læse bøgerne i kronologisk rækkefølge.

Elisabeth Meyer kæmper for at vinde det kommende valg og at få Socialdemokratiet tilbage i regeringen. Denne gang med danmarks første kvindelige statsminister. Samtidig må hun kæmpe med sin egen familiehistorie, både som dansk jøde, med en terror trussel hængende over sit hoved, men især grad med den nedarvede familie sygdommen, tidlig demens , der truer med at ødelægge hendes karriere og liv. 
Charlotte Damgaard er også stærkt tilbage som Meyers højre hånd og ikke mindst kronprinsesse. Charlotte må også se sine egene dæmoner i øjnene og en gang for alle gøre det op for sig selv, hvad det er, hun egentligt vil med sit liv.
Samtidig hærger en ekstrem højreekstremistisk gruppe, og terror beredskabet er på overarbejde.

Dronningeofret er en enormt relevant bog, den kunne ligeså godt været skrevet idag, og ikke i 2008 hvor den udkom. Vi står idag med danmarks første kvindelige statsminister og overfor et kommende valg. 
Politikken beskrives bare så fint og flydende, selv for en ikke særlig politisk person som jeg desværre er, gribes jeg af bogen og sluges af konflikterne, både de politiske og private. 
Terror og integration, er nogle af de punkter, der fylder allermest i medierne for tiden. Også her rammer Holst plet, med en god analyse af de problemer, de står overfor i det fiktive univers, og de konflikter vi står overfor i dagens Danmark. 
Mediernes påvirkning beskrives også fint, og fylder mig med irritation. Grunden ti,l at jeg hader at se og høre om den kommende valgkamp - som jo ikke engang er skudt igang endnu, er pga. al den mudderkast og pegen fingre, og ikke mindst mediernes kamp for bedst at svine de forskellige politikere til.  Bogens beskriver bare det hele så fint. 

Meget relevant og god, underholdende læsning!

torsdag den 3. juli 2014

Jan Guillou - Brobyggerne


Jan Guillou
Brobyggerne
Det store Århundrede 1
546 sider








Så fik jeg startet Guillous projekt Det Store Århundrede, der følge tiden 1900 til 2000, og rygtes at løbe op i en prangende serie på 10 bind. Første bog i serien ligger stærkt ud med Brobyggerne, og fortsættende bøger Dandy og Mellem Rødt og Sort er allerede udgivet.

Jeg elsker denne type storladne historiske dramaer, så Brobyggerne var en selvskreven bog på min uendelige liste, og endte på min hylde som en dejlig julegave fra min søster, Sidsel

De 3 begavede norske fisker brødre Lauritz, Sverre og Oscar Lauritzen  får af Det gode Fornål, en Bergensisk velgørenhedsorganisation, muligheden for den bedste ingeniør uddannelse i Dresden, med det formål at vende tilbage til Norge og hjælpe med det store jernbanebyggeri Bergensbanen. 
Skæbnen vil, at kun Lauritz vender tilbage for at fuldføre opgaven. Han står her over for den store og spændende opgave at bygge broer og virkeliggøre jernbanen i Norges bjerg og snelandskab. 
Oscar ender i Tyskøstafrika, hvor også han bygger jernbaner og broer. 
Første verdenskrig gør sit indtog i Europa, og begge brødre inddrages, i hvad de forestillede sig ville være en kort krig med stor tysk sejr. 

Jeg så faktisk Guillou fortælle om Det store Århundre på Bogforum 2013, omend noget kort. Lørdag eftermiddag, meget højgravid, træt, og Guillous norske klang fungerede bare ikke (jeg fattede ærlig talt ikke en brik) og fik derfor ikke så meget ud af talen! Men et  billed blev det da til ;)


Brobyggerne er en rigtig god bog, med et interessant person galleri, vi følger jernbanebyggeri i Norges svimlende højder, elfenbensjagt på Afrikas sletter, kvinderettighedskampe og overklasselivet i Tyskland før første verdenkrig.
Bogen har et letlæseligt udtryk, og bliver aldrig tung eller langsommelig, som jeg først havde frygtet. 
Der gives desuden et interessant indblik i Tyskland før krigene. Desværre synes jeg, at Guillou skøjter lidt for let over Første Verdenskrig, han har det perfekte setting for en virkelig interessant vinkel, en nordmand uddannet i Dresden, gift med tysk adel, med mange arbejdsmæssige forbindelser i Tyskland i et mere og mere tyskerhadsk Norge. Verdenskrigen er så vigtig for det store århundredes videre historie, at jeg virkelig blev skuffet over den hastige gennemgang. I en så stor serie mener jeg bestemt, at det fortjener en større dybde.
Ikke destro mindre nød jeg virkelig at læse denne bog, og vil straks kaste mig over Dandy, så jeg kan læse, hvordan det går den tredje bror Sverre i England.




mandag den 28. april 2014

Justin Cronin - The Twelve



Justin Cronin
The Twelve/
De Tolv
564 sider
Anden bog i "The Passage" trilogien






Kender I det, at man bliver ved med at udsætte at læse en bestemt bog. Jeg fik denne bog for et års tid siden, og den har lige siden stået ventende på min reol. Jeg har kredset om den, taget den ud og kigget i den, genlæst Justin Cronins lille besked til mig, og sat den tilbage på hylden. 
Jeg elskede "Den Første", og jeg var sidste år til foredrag omhandlende "The Twelve" med Cronin i London. Alligevel er jeg blevet ved med at udskyde læsningen, undskyldningerne har gået på, at jeg ville genlæse "Den Første" eller læse den på engelsk. Inderst inde tror jeg dog, at det har været en form for beskyttelse, hvad nu hvis jeg ville blive skuffet, hvis den ikke levede op til mine tårnhøje forventninger. 
Jeg kan roligt sige, at jeg efter endt læsning er en ligeså stor fan, som jeg var før jeg læste bogen, jeg elsker simpelthen dette univers, og kan ikke vente til den 23. oktober 2014, hvor tredje og sidste bog "The City of Mirrors" udkommer.


Serien er en dommedags trilogi. USA har i regeringseksperimentet project NOAH forsøgt at udvikle en elitesoldat eller udødelighedseliksir, men istedet frembragt 12 viraler/vampyrer/dracs, der sammen får gjort en ende på den verden, vi idag kender. 
Ca. 100 år efter verdens undergang dukker den mystiske pige Amy pludselig op i den første koloni i Californien, og sammen med en del af vores hovedpersoner; Peter, Alicia, Sara og Hollis, drager hun ud for at gøre det forbi med de 12. 
I "The Twelve" fortsætter jagten på de tolv viraler, men de opdager snart en ligeså stor trussel blandt de rødøjede, mennesker, der drikker viralblod for evig ungdom og magt.

Vi springer i løbet af bogen meget i tid og sted, og følger mange personer. Vi kommer tilbage til år 0 - dommedag, og oplever mere af krisens omfang, samtidig med at vi lærer om de bosættelser og overlevelses strategier. der brugtes. 
Cronin fortalte under foredraget sidste år, at alle de personer han introducerer, og nævner ved navn får en rolle og en historie i bogen, dette giver rigtig mange personer at holde styr på, men til gengæld et meget spændende og nuanceret billed. Et eksempel er Kittridege, en eks-militær, Wolgast og Amy møder i en outdoor-butik i "Den Første". I "The Twelve" følger vi også  hans historie under krisen. Et andet eksempel er Horace Guilder, en leder i project NOAH,  der ser sin chance til at udnytte viralernes magt i forsøg på at sikre sin egen ungdom og udødelighed.

Selvom dette er anden bog i en trilogi, lider den ikke af det kedelige midterbogs-syndrom: opsumering af første bog og klargørelse til det store opgør/slutningen. Jeg blev faktisk meget overrasket over slutningen, på mange måder sluttede bogen, som jeg forestillede mig, at trilogien ville slutte, hvilket efterlader mig enormt nysgerrig på hvad tredje og sidste bog har at byde på. Cronin fortalte til foredraget sidste år, at handlingen for alle 3 bøger var fastlagt, før han begyndte at skrive. Ideen til bogen og handlingen blev faktisk frembragt af hans datter og efterfølgende fælles videreudviklet på deres løbeture. Cronin har udtalt at: "all will be revealed", så jeg glæder mig, det kan kun blive storslået. 

Bøgerne har fået meget ros, især i USA, selveste Stephen King  har på det varmeste anbefalet bøgerne, og filmrettighederne er solgt. 
Jeg er fuldstændig vild med disse bøger, de har det hele: spænding - der får dig til bare lige at læse en side mere, ondskab- der får dig til at krumme tæer, kærlighed - der føles ægte, sammenhold, mystik og venskab.
Jeg kan kun sige læs dem!



søndag den 20. april 2014

Joakim Zander - Svømmeren

Joakim Zander
Svømmeren
Udkom 20/3 2014
404 sider
Spændingsroman

Første bog af en trilogi




Tak til Gyldendal, som venligt har sendt mig dette anmeldereksemplar.

Den unge og ambitiøse Klara Waldeen bliver rodet ind i et politisk hæsblæsende drama, da hendes ekskæreste Mahmoud Shammosh bliver anklaget for terrorisme og mord. Sammen bliver de jaget rundt i Europa af en ukendt styrke, og pludselig kan de ikke længere se, hvem der er ven og fjende. Sideløbende følger vi igennem tid og sted en CIA agent, der forsøger at gøre det op med sin fortid.

Fra første side er spændingen etableret, og siderne læser sig selv i et hurtigt tempo. 
De korte kapitler med skiftende fortællere gør ligeledes, at spændingen holdes hele vejen igennem, og at bogen bare suser derud af i et højt tempo.

Fortællerstilen er dejligt forfriskende og nytænkende, den minder mig dog meget om en anden svensk debut spændingsroman, Mona af Dan T. Sehlberg, som jeg læste i vinters.
Hvis dette er vejen frem inden for krimigenren, er jeg hooked.

En dejlig krimi der indeholder alt det en spændingsroman skal indeholde!






søndag den 1. december 2013

Dan T. Sehlberg - MONA



Dan T. Sehlberg
MONA
udkom 2013
427 sider
Selvstændig første bog af en duo. 





Tak til SAXO, som venligt har sendt mig dette anmeldereksemplar. 

IT professoren Eric Sôderqvist står over for et gennembrud på hans virtuelle computerprojekt Mind Surf. En terroristgruppe har frigivet computervirussen MONA, der skal nedlægge den Israelske bank TBI og derved ryste verdensøkonomien. Erics kone Hanna arbejder for TBI, og bliver alvorligt syg efter at have afprøvet Mind Surf, hvori hun åbnede hendes arbejdsemail. Lægerne har aldrig set en virus som denne før, og har svært ved at behandle hende. Eric er sikker på, at det er computervirussen MONA, der er blevet overført til Hanna, og han begiver sig nu ud på en vanskelig og uovervejet rejse for at få frigivet MONA´s antivirus. 

Fra første side er spændingen etableret, og siderne læser sig selv i et hurtigt tempo. De korte kapitler med skiftende fortællere gør ligeledes, at spændingen holdes hele vejen igennem, og at bogen bare suser derud af i et højt tempo.

Emnet er enormt relevant, jeg ved personligt ikke meget om computere, men Mind Surf projektet og tankeoverført computerteknologi synes ikke at være langt fra vores tidsregning. Derudover er emnerne omkring terrorisme, Israel Gaza konflikten og amerikansk indblanding i verdens problemer enormt spændende. Forfatteren gør aldrig den ene sag bedre end den anden, eller "pådutter" en en bedre viden, eller en forudtænkt holdning. Vi følger historien fra de forskellige indblandende sider, og får indblik og sympati for de forskellige sider af sagen. Dette giver et nuanceret og forfriskende billed af historien, da bogen ikke bare er sort og hvid. 

Det er desuden forfriskende med en antihelt som Eric Sôderqvist, et problem, jeg ofte har med krimier, er den altopofrende politi eller journalist type, der sætter alt på spil for historien. Eric Söderqvist handler meget uovervejet og udelukkende for hans kærlighed til Hanna. Påtrods af et spinkelt og urealistisk mål kaster han sig ud i et eventyr, uden at vide hvem der er hans venner og fjender, og kun med hans ærlige naivitet til at hjælpe ham. 

Jeg vil absolut anbefale denne bog som en skøn, hæsblæsende spændingsroman. Sehlberg skriver på fortsætteren Sinan, som jeg glæder mig til at læse.

tirsdag den 11. juni 2013

Suzanne Collins - Mockingjay


Suzanne Collins
Mockingjay
3. og sidste bog i The Hunger Games triologien
455 sider







Mockingjay er tredje og sidste bog i serien om The Hunger Games, læs evt mine anbefaling af de foregående bøger; The Hunger Games og Catching Fire.

Katniss er blevet reddet fra arenaen og befinder sig blandt rebellerne anført af præsident Coin i distrikt 13. Distrikt 12 er faldet, og de overlevende anført af Gale er ligesåvel endt op i den underjordiske bunker by i distrikt 13. Panem er i opløsning, og rebeller i alle distrikterne er gået imod Hovedstaden og præsident Snow´s regime. President Coin og rebellerne vil have Katniss til at være deres Mockingjay, symbolet på revolutionen, men Katniss kæmper med smerter, erindringer fra arenaen og tabet af Peeta, der er taget til fange af hovedstaden, og bliver brugt til anti-krigs propaganda. 
Da Katniss siger ja, til at være the Mockingjay, er det i et ønske om at kæmpe med rebellerne og Panems og Peetas frihed, men hun er for uvurderlig for rebellernes propaganda til at få lov at være med på frontlinjen.
Katniss må efterhånden tage hendes egne beslutninger og følge sit eget hjerte, for at bliver fri fra det spil hun befinder sig som en brik i.

Bogen får afsluttet serien fint og ender med en kort epilog. Jeg er ikke altid vild med epiloger, men i udvalgte bøger, fungerer det rigtig godt - og det, synes jeg bestemt, at det gør her. Det giver et kort indblik i Panem, Katniss´s valg og sørger (forhåbenligt) på at pengegriske filmselskaber og amatørforfattere ikke kommer op med deres egne fortolkninger.

En god og hæsblæsende slutning på The Hunger Games triologien, som gav mig alt det, jeg havde forventet.

tirsdag den 2. april 2013

Bear Grylls - Mod, Sved og Tårer


Anbefaling skrevet af gæsteblogger; Joakim Lykkegaard Hansen


Bear Grylls
Mod, Sved og Tårer
Autobiografi
364 sider









På opfordring har jeg fået den fornemme ære at skrive en gæste anmeldelse af min senest læste bog. Dette er min første bog anmeldelse, så jeg skal lige finde rytmen herved.

Jeg stødte første gang på Bear Grylls via tv-serien Ultimativ Overlevelse. Denne tv-serie var anderledes, end noget jeg tidligere havde set inden for genren overlevelse, og det var nervepirrende, at se denne vanvittige mand kaste sig ud i livsfarlige situationer uden sikkerhed for at give de mest autentiske optagelser.

Før jeg gik i gang med bogen, kendte jeg ikke meget til Grylls baggrund og havde en forestilling om, at bogen ville basere sig på optagelserne til tv-serien. Bogen handler ikke om tv-serien, men er en biografi omkring de hændelser og udfordringer som har gjort ham til den, han er i dag.
Bogen er i grove træk delt op i 3 hoved emner; barndom/ungdom, SAS militæruddannelsen, Mount Everest bjergbestigning.
Bear Grylls er vokset op på Isle of Wight, og har fra barnsben været vant til at begå sig i barsk natur. Hans familie er på mange måder anderledes, hans mor er en smule tosset - beskriver han. Familien har en stor kærlighed til hinanden. Hans barndom / ungdom vil jeg ikke gå i detaljer med, men han kom tidligt på kostskole og herefter det meget anerkendte dyre college, Eton, selvom familien langt fra var velhavende, blev der alligevel sparet op hertil. Hans far har haft stor indflydelse på hans kærlighed til klatring. Bear Grylls har generelt været en aktiv, nysgerig knægt med en umættelig lyst til udfordringer og eventyr. 
Jeg har tidligere læst BS Christiansen og Carsten Mørch´s bøger omkring deres oplevelser på Ranger school og som jægersoldater, Bear Grylls beretninger fra SAS uddannelsen virker på mange måder ens med ovennævnte. Dette er sjovt at læse først gang, men det bliver let langtrukket og ensformigt, mest fordi det ikke er tilladt soldaten at afsløre nogle detaljer, om hvordan disse enheder opererer under missioner etc. Så fælles for disse fortællinger er, at de bygger på selve optagelsesprøven til uddannelsen, og herved de extreme fysiske lidelser de gennemgår.
Bear Grylls brækkede ryggen i et mislykket faldskærmsudspring og fik af vide, at han aldrig ville gå igen, 2 år senere besteg han Mount Everest. Dette var helt klart mit højdepunkt i bogen. Som sagt kendte jeg intet til hans baggrund, så det kom uventet men meget positivt at læse beretningen om denne bjergbestigning. Den gav desuden svar på mange små, praktiske, detaljer omkring hvordan dette rent praktisk foregår, helt ned til detaljer som toilet besøg ud fra lodret klippevæg i 8000 meters højde, hvordan alt afhænger af iltflasker, de ”lokale” indfødte hjælpere, helikoptere som ikke kan flyve højere end 5000 meter, Mount Everest dødsrate og meget meget mere. Alt sammen meget spændende, og ufatteligt at tænke på, at vi med det mest avanceret teknologi kan få en mand på månen, men ikke til toppen af Mount Everest.
Noget gennemgående i hele bogen er de mange ordsprog, mantra og bibelvers, Grylls hæfter sig ved og lever efter. Jeg er selv vild med kloge mantra, men i bogen kommer der nærmest et nyt per kapitel og derved så mange, at de faktisk begynder at modsige hinanden. Bear Grylls er uden tvivl top professionel i alt, hvad han gør, men jeg kan ikke lade vær med at sidde tilbage med fornemmelsen af, at manden er lidt for dumdristig alligevel. Dette går imod flere af hans mantraer, og han slutter også bogen af med at fortælle, at han bare det seneste halve år har været tæt på at dø 30-40 gange.

Generelt set er det en let og hurtigt læst bog. Det har været sjovt at få noget baggrunds stof på manden fra tv-serien og hyggelig læsning, om de imponerende bedrifter han har gennemgået. Han lægger til sidst i bogen op til, at han senere vil skrive en ny bog om alle de ”små” skæve historier / beretninger fra bl.a. Ultimativ Overlevelse etc. Jeg har på fornemmelsen, at jeg vil finde næste bog mere spændende end denne, men det er  nok en smagssag.