Viser opslag med etiketten signering. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten signering. Vis alle opslag

mandag den 28. april 2014

Justin Cronin - The Twelve



Justin Cronin
The Twelve/
De Tolv
564 sider
Anden bog i "The Passage" trilogien






Kender I det, at man bliver ved med at udsætte at læse en bestemt bog. Jeg fik denne bog for et års tid siden, og den har lige siden stået ventende på min reol. Jeg har kredset om den, taget den ud og kigget i den, genlæst Justin Cronins lille besked til mig, og sat den tilbage på hylden. 
Jeg elskede "Den Første", og jeg var sidste år til foredrag omhandlende "The Twelve" med Cronin i London. Alligevel er jeg blevet ved med at udskyde læsningen, undskyldningerne har gået på, at jeg ville genlæse "Den Første" eller læse den på engelsk. Inderst inde tror jeg dog, at det har været en form for beskyttelse, hvad nu hvis jeg ville blive skuffet, hvis den ikke levede op til mine tårnhøje forventninger. 
Jeg kan roligt sige, at jeg efter endt læsning er en ligeså stor fan, som jeg var før jeg læste bogen, jeg elsker simpelthen dette univers, og kan ikke vente til den 23. oktober 2014, hvor tredje og sidste bog "The City of Mirrors" udkommer.


Serien er en dommedags trilogi. USA har i regeringseksperimentet project NOAH forsøgt at udvikle en elitesoldat eller udødelighedseliksir, men istedet frembragt 12 viraler/vampyrer/dracs, der sammen får gjort en ende på den verden, vi idag kender. 
Ca. 100 år efter verdens undergang dukker den mystiske pige Amy pludselig op i den første koloni i Californien, og sammen med en del af vores hovedpersoner; Peter, Alicia, Sara og Hollis, drager hun ud for at gøre det forbi med de 12. 
I "The Twelve" fortsætter jagten på de tolv viraler, men de opdager snart en ligeså stor trussel blandt de rødøjede, mennesker, der drikker viralblod for evig ungdom og magt.

Vi springer i løbet af bogen meget i tid og sted, og følger mange personer. Vi kommer tilbage til år 0 - dommedag, og oplever mere af krisens omfang, samtidig med at vi lærer om de bosættelser og overlevelses strategier. der brugtes. 
Cronin fortalte under foredraget sidste år, at alle de personer han introducerer, og nævner ved navn får en rolle og en historie i bogen, dette giver rigtig mange personer at holde styr på, men til gengæld et meget spændende og nuanceret billed. Et eksempel er Kittridege, en eks-militær, Wolgast og Amy møder i en outdoor-butik i "Den Første". I "The Twelve" følger vi også  hans historie under krisen. Et andet eksempel er Horace Guilder, en leder i project NOAH,  der ser sin chance til at udnytte viralernes magt i forsøg på at sikre sin egen ungdom og udødelighed.

Selvom dette er anden bog i en trilogi, lider den ikke af det kedelige midterbogs-syndrom: opsumering af første bog og klargørelse til det store opgør/slutningen. Jeg blev faktisk meget overrasket over slutningen, på mange måder sluttede bogen, som jeg forestillede mig, at trilogien ville slutte, hvilket efterlader mig enormt nysgerrig på hvad tredje og sidste bog har at byde på. Cronin fortalte til foredraget sidste år, at handlingen for alle 3 bøger var fastlagt, før han begyndte at skrive. Ideen til bogen og handlingen blev faktisk frembragt af hans datter og efterfølgende fælles videreudviklet på deres løbeture. Cronin har udtalt at: "all will be revealed", så jeg glæder mig, det kan kun blive storslået. 

Bøgerne har fået meget ros, især i USA, selveste Stephen King  har på det varmeste anbefalet bøgerne, og filmrettighederne er solgt. 
Jeg er fuldstændig vild med disse bøger, de har det hele: spænding - der får dig til bare lige at læse en side mere, ondskab- der får dig til at krumme tæer, kærlighed - der føles ægte, sammenhold, mystik og venskab.
Jeg kan kun sige læs dem!



fredag den 15. november 2013

Bogforum 2013

Her en uge efter Bogforum 2013 er jeg hjemme i U.K med internet og klar til at reflektere over en fantastisk første gang på Bogforum.

Et alt for overfyldt og urealistisk program var kortet ned til et mindre og "mere" realistisk dagsprogram, med et nyt forfatterinterview ca hver halve time. Men som førstegangs besøgende fandt min søster Sidsel og jeg hurtigt ud af, at heller ikke dette var realistisk. Så dagen endte med at blive lidt mere spontan, det blev den nu overhovedet ikke dårligere af.

Første punkt, udover at orientere os, var GEO, som fortalte om sin bog "Ikk´ for sjov - Om kemo og comedy"

Dette var en rigtig god start på dagen, da det både var interessant og sjovt. De fleste kender jo nogle, der har været igennem en kræft-kamp, så det var interessant, humoristisk men også lidt skræmmende at høre en komikers syn på sagen. Et eks. var flere upassende kommentarer fra sygehuspersonalet, bl.a hvorfor han havde klippet hans hår? og om han ikke lige kunne sige noget sjovt. Som sygehusansat krymmede jeg tæer over disse oplevelser. 
Jeg er ikke den store biografi-fan, og det er ikke umiddelbart en bog, jeg vil investere i, ikke destro mindre skal jeg ikke udelukke, at jeg ikke kunne finde på at læse den hvis muligheden eller biblioteket tilbød den.
Da Geo nåede til spørgsmålene, besluttede vi os for at smutte, for lige hurtigt at se Hallgrímur Helgason fortælle om "Kvinden ved 1000 grader". Her lærte vi første lektie; kom når interviewet starter, ellers kan det være svært at følge med i konteksten. 
Istedet gik vi lidt rundt og kiggede på standende og mødte den ternede elefant Elmer.
Næst stod den på Morten Grunwald og Per Kuskner fortælle om bogen "Min tid i gule sokker". Her lærte vi anden lektie, hvis du vil se og høre noget, bør du komme i god tid - andre folk har fået samme ide. Så det blev kun til et glimt af Morten Grunwald, da det var fuldstændig umuligt at komme hverken frem eller tilbage, besluttede vi at gå videre.


Fra vores lærte lektier kom vi i god tid for at høre Jostein Gaarder fortælle om sin nye bog "Anna og Nova". Jeg var som enormt fascineret af bogen Sophies Verden som ung teenager, det er en af de bøger, jeg husker ligeså tydeligt og dannende for mig som Pigeliv, Liv og Alexander og Bridget Jones bøgerne. 


Vi fik her vældig gode pladser og var max klar. Tredje lektie lærtes dog hurtigt, vi er ikke særlig gode til norsk. Med koncentration gik det dog, og tror, at jeg fik langt det meste med. Gaarder er en enormt spændende og enormt intelligent person, interviewet gik hovedsageligt på klimaforandringer og Norges olieforbrug. Klimaforandringer er en stor faktor i bogen "Anna og Nova", men interviewet gik hen og blev nærmest politisk - hvilket gjorde, at det til tider blev lidt svært at følge med. Især fordi Gaarder blev så ivrig og talte lidt hurtigt til tider. Generelt et godt indlæg, men havde vi overvejet, hvor svært det norske sprog er, havde vi nok valgt et andet forfatterinterview (det var jo ikke fordi, vi manglede inspirerende forfattere at lytte til). 
Vi troede, at hver indlæg tog ca. 30 minutter hvilket ville give os god tid til at komme videre til næste punkt Kenneth Bøgh Andersen interviewes om "Julemandens Død", men Gaarders interview tog noget længere tid, hvilket betød, at vi kun lige kom i sidste øjeblik, og det var vi ikke de eneste, der gjorde. Folk myrede og skubbede for at kunne se, og mit stressniveau steg med hastig kræft. 


Så det blev et kort møde med Kenneth Bøgh Andersen - og istedet stod den på afstresning og lækker frokost. Veltiltrængt og super hyggeligt. 

Et absolut højdepunkt var Erling Jepsen og Hassan Preisler, som begge er nomineret til DRs romanprisen for hhv. "Den sønderjyske farm" og "Brun Mands Byrde". 


Wow, sikke et foredrag. Begge mænd supplementerede hinanden fantastisk, og selvom det er 2 meget forskellige bøger, fungerede interviewet bare, og de 2 meget sympatiske mænd formåede at gøre det både spændende, levende og sjovt. Timen gik alt for hurtigt, jeg kunne sagtens have lyttet til de 2 mænd i flere timer. Jeg har længe gerne villet læse Erlings bøger (jep, vi er på fornavn nu..), og gik derfra med et desperat ønske om at finde "Kunsten at græde i kor" på en af standende, for selvom det jo handlede om "Den sønderjyske farm", er jeg så tilpas neurotisk, at jeg altså vil have den første bog først.

Vi havde lidt tid til at gå rundt og se et par af standende, men fik slet ikke set det vi ville - og gik desværre glip af de gode tilbud, eneste bogkøb til mig selv blev "Vinden i Piletræerne" af Kenneth Graham. Jeg ville rigtig gerne have set de andre gode tilbud, men menneskemylderet var enormt, og hvis jeg ikke kan gå og kigge i fred, bliver jeg altså hysterisk. 

Da mine ben var godt trætte, gjorde jeg mig klar til Jan Guillou, ved at høre 20 minutter af foredraget inden omhandlende bogen "Islamisme - en orientalsk totalitarisme" ved professor Mehdi Mozaffari. Imens gik min søster på jagt efter et par gode tilbud og drikkelse. Jeg formåede skarphændet at skaffe en ekstra plads, jeg var ikke den eneste, der havde siddet og prøvet at se  interesseret ud, blot for at holde pladsen til Guillous interview. 


Så vældig engagerede og klar til at få endnu en oplevelse så vi Jan Guillou gå på scenen. Fjerde lektie slog os så snart han åbnede munden (her har jeg valgt at tage citatet direkte fra min søsters blogindlæg, da jeg synes, at det opsummerer det fantastisk) " Det var så dagens fjerde og sidste lektie: når du nu havde svært ved at forstå norsk, hvordan kan du så tro at du fatter et svensk foredrag! Lad være med at se oplæg fra svenske forfattere!" Efter 5 minutter rejste vi os og lod vores siddepladser gå til de stående lyttere. 

Herefter stod den på et kort glimt af Josefine Ottesen, lidt flere af standende, og turen gik hjem til fyn. 

Wow, sikke en dag - fyldt med gode oplevelser og god stemning. 
Bogforum er efter et besøg blevet en tradition. Jeg glæder mig til næste år!

onsdag den 6. november 2013

Bogforum

På fredag står den på rejse til DK, en af grundende til den lille Danmarkstur er Bogforum. Jeg var sidste år grøn af misundelse - over alle dem der deltog, og svor at jeg ville afsted i år. Så mig og min søster Sidsel aftalte, at i 2013 skulle det altså være. En stor tyk (men fin) mave var dog ved at vælte planerne, heldigvis er graviditeten helt normal, og jeg kan kan lige nå at flyve til DK, deltage i bogforum og se familien inden jeg når 36+0, og jeg ikke må flyve mere. 

Mig og Sidsel tager derind lørdag. Mit program har 42 punkter - hvilke jo er fuldstændig urealistisk - og jeg er ikke i tvivl om, at min søsters program har ligeså mange (hvis ikke flere..) punkter. Men planen er, at vi under køreturen til Bellacentret skal pejle os lidt mere ind på hvad der er vigtigst, og så prøve ikke at være for låste i vore valg, så der også er plads til lidt spontanitet. 

Jeg glæder mig bare til at nyde hele bog-ånden og bruge en hel dag i bøgernes verden. 

tirsdag den 16. april 2013

En aften med Justin Cronin

Igår gik turen til London, for at høre Justin Cronin fortælle om hans nye bog "De Tolv",  anden bog i "The Passage triologien og fortsætteren til den populære og fantastiske bog "Den Første". 










Aftenen startede med at fortælle lidt om bogen, oplæsning fra en af Cronins yndlingspassager i bogen, åben diskussion og sluttede af med bog signering. Justin Cronin fortalte bl.a, hvordan historien var blevet til; hans datter ønskede, at han skrev en mere "interessant" roman med en kvindelig helt fremfor hans "kedelige" tidligere noveller/værker, og sammen fandt de på plottet til den første bog. Før Cronin begyndte at skrive bøgerne, havde han skitseret plottet for alle tre bøger helt ned til den aller første linje i den første bog og den sidste linje i den tredje bog. 
Nogle af de vigtigste elementer har for Cronin været, at der var plads til alle de nævnte personers historier, som Kittridge - der i en bi-sætning i "Den Første" nævnes, da Wolgast henter forsyninger i en lille campingudstyrs butik, og som får en vigtig rolle i "De Tolv". Ligeledes var det enormt vigtigt, at "De Tolv" ikke ville blive et mellemled imellem den første og sidste bog, som nogle 2ére i triologier kan have tendens til at blive. 
En af de ting, jeg finder interessant i bøgerne, er definitionen på vampyrer/viraler - en dejlig forfriskning i forhold til de kvalmende vampyr stereotyper, der de seneste år har overtaget bog, film og serieverdener. Cronin forklarede, at denne vampyrstereotyp endnu ikke havde opnået dette popularitetsmoment, da han i 2005 besluttede, at hans triologi´s monster skulle være en vampyr/viral. 
Et andet fokuspunkt under diskussionen var en kommende film. Filmrettighederne er solgt, og som Cronin selv sagde, pengene var alt for gode til at sige nej. Cronin får ingen indflydelse på en evt film, udover at de ikke må dræbe nogle, han ikke selv har ladet dø i bøgerne. Flere af tilhørerne var noget skuffede over dette, jeg selv tvivler også på, at en film vil kunne gøres fyldestgørende og med retfærdighed til bøgerne. Cronins eget ønske ville være, at de lavede bøgerne til en tv-serie i stil med Game of Thrones, hvilket jeg bestemt ville være begejstret for.
Tredje bog i triologien "City of Mirrors" regnes med at blive udgivet i slutningen af 2014. 
Aftenen sluttede af med bogsignering. Justin Cronin tog sig her god tid til at snakke med os individuelt. Da han signerede min bog, fortalte han, at karakteren Sara er en af hans ynglingskarakterer i bøgerne. Karakteren Sara er baseret på hans kone, og han røbede, at hun overlever - han kunne jo ikke lade sin kone dø. Derudover spurgte han, hvor jeg var fra - og synes, at det var ærgerlig,t han ikke selv havde været i Danmark, han har lige haft 5 Tysklandsstop på hans Europatour, og mente, at Danmark kunne have været endnu et godt stop, hvilket jeg da kun kunne være enig i. 
Ikke nok med at Justin Cronin er en helt fantastisk forfatter, virker han også som en meget sympatisk og behagelig person. En rigtig god aften i rigtig godt selskab.