Viser opslag med etiketten lydbøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lydbøger. Vis alle opslag

torsdag den 20. februar 2014

C.S Lewis - Spirits in Bondages, A Cycle of Lyrics


C.S Lewis (Clive Hamilton)
Spirits in Bondages - A Cycle of Lyrics
1919
Audio Book - LibriVox








Som en del af Bogudfordring 2013 begyndte jeg på C.S Lewis digtsamling Spirits in Bondages. 
Dette er Lewis første udgivelse, og blev udgivet i 1919, kort efter hans hjemvenden fra første verdenskrig. Digtsamlingen er udgivet under pseudonymet Clive Hamilton, delvis grundet hans unge alder på kun 20 år.

Digtsamlingen er opdelt i 3 dele:

Del 1 -  The Prison House
20 digte
Disse 20 digte er alle meget mørke og dyste, der er ingen glæde eller håb at spore og indeholder meget vrede og tristhed.                  

                                             Digt 1 "Satan speaks!
     I am Nature, the Mighty Mother,
     I am the law: ye have none other.

     I am the flower and the dewdrop fresh,
     I am the lust in your itching flesh.

     I am the battle's filth and strain,
     I am the widow's empty pain.

     I am the sea to smother your breath,
     I am the bomb, the falling death.

     I am the fact and the crushing reason
     To thwart your fantasy's new-born treason.

     I am the spider making her net,
     I am the beast with jaws blood-wet.

     I am a wolf that follows the sun
     And I will catch him ere day be done.


Del 2 - Hesitation
2 digte
Disse digte er meget melankolske, og vidner om et håb for det bedre.
     
     Then do I envy solid folk
     Who sit of evenings by the fire,
     After their work and doze and smoke,
     And are not fretted by desire.
uddrag fra "In Praise of Solid People"

Del 3 - The Escape
15 digte
Fælles for disse digte er mere håb, drømme og ensomhed.


     I shall not see
     The brutal, crowded faces around me, that in their toil have grown
     Into the faces of devils-yea, even as my own—
     When I find thee,

     O Country of Dreams!
     Beyond the tide of the ocean, hidden and sunk away,
     Out of the sound of battles, near to the end of day,
     Full of dim woods and streams.
Uddrag fra "Death in Battle"

Der er en god rød tråd igennem digtene, og de overordnede temaer: pessimisme, mørke, tristhed og melankoli går igen hele vejen igennem. Flowet imellem digtene fungerer rigtig godt, og det er tydeligt, at digtene er skrevet samlet til dette projekt.

Et andet emne der går igen er gud, både Gud i den religiøse kristne facon, men også mythologiske guder flettes ind, og fælles er tvivlen på det hinsides og en guds eksistens.

Jeg er ikke så erfaren med digte, og har ikke rigtig udfordret genren siden gymnasiestidens obligatoriske analyser. Jeg nød alligevel denne digtsamling, især sammenhængen og den røde tråd gjorde, at jeg kunne holde koncentrationen. Alligevel var det der fangede mig mest forhistorien. Lewis egen historie som hjemvendt krigsveteran. Jeg kan derfor ikke lade være med at analysere på vreden i disse digte, og ser digtsamlingen som hans personlige forsoning med hans krigstraume.


torsdag den 12. december 2013

Charles Dickens - Et Juleeventyr



Charles Dickens
Et Juleeventyr/
A Christmas Carol
Audio Book - LibriVox






Så fik jeg hørt min første lydbog - og det var en succes. Det har været enormt hyggeligt at få "fortalt" en historie. At historien så var Et Juleeventyr har kun gjort succesen større.

Mr Scrooge er en selvisk, nærig, ensom forretningsmand, der udelukkende tænker på at tjene penge, og som synes, at julen er noget værre humbug. Julenat får mr Scrooge besøg af julens 3 ånder; Den svundne juls ånd, den nuværende juls ånd og den kommende juls ånd, der viser Scrooge, hvad der har været, hvad der er, og hvad der vil blive. 
Disse oplevelser giver mr Scrooge en mulighed for at ændre hans liv, så han kan glæde både andre og sig selv. 

Et juleeventyr findes i utallige versioner, min yndlings har hidtil været en Disney billedbogs version med onkel Joakim som Scrooge og den stakkels fattige Anders And, som knokler for lud og koldt vand. Jeg husker tydeligt Anders Ands hullede galocher og Rip, Rap og Rups glæde i slutningen af bogen. Af mærkværdige årsager har jeg ikke fået læst Dickens den originale Et Juleeventyr før nu. 

Dette er en fantastisk dejlig historie, med et fantastisk budskab - jeg er slet ikke i tvivl om, at denne bog vil blive en fast juletradition hjemme hos mig.

søndag den 8. december 2013

Lydbøger

Jeg kan godt lide at have en rigtig bog imellem mine hænder, at føle papiret, at føle tyngden og at bladre imellem siderne. Derfor har jeg hidtil ikke rigtig kunnet koncentrere mig om e-bøger eller lydbøger. Jeg er stadigvæk ikke overbevidst om, at e-bøger er noget for mig, ud over at det er smart, når man pendler og/eller flyver, siger det mig altså ikke noget, så vil jeg hellere have en rigtig bog - også selvom den er tung og tager plads i håndbagagen. 

Siden lydbånd med Max og Antonette, disney historier og sunde børn leger bedst - slikland på min lille røde kasette afspiller har jeg ikke gjort det i lydbøger, og havde ingen intentioner om det, indtil Litteraturlistig skrev om en hyggelig kæreste gåtur med lydbøger. Nu jeg snart (forhåbenligt meget snart...) skal ud og trille med barnevogn, blev jeg inspireret til at udnytte denne tid som historie tid. Jeg har derfor kastet mig ud i en telefon app, det er hovedsageligt klassikere, man kan finde gratis, men det er da et meget godt sted at starte, synes jeg. 
Kender I gode steder at hente lydbøger? 
Da jeg bor i udlandet, kan jeg ikke bruge de danske bibliotekers udvalg - og lydbøger igennem biblioteket er altså ikke kommet helt til England endnu. 
Jeg er startet mit lydbogs eksperiment blidt ud med; A Christmas Carol a Charles Dickens efter anbefaling af min søster buchsbooks.blogspot.dk
Nu må vi se om jeg igen, som da jeg var barn, kan blive grebet af lydbogs- stemningen.