Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag

mandag den 22. juli 2013

Island tur-retur, bog status

Så er jeg tilbage fra 2 ugers fantastisk ferie på Island. 
Status på ferielæsningen er lidt skuffende, jeg havde vist undervurderet Island lidt. Vi kørte hele øen rundt, og jeg havde forestillet mig selv siddende med fødderne i forruden og en god bog i hånden, imens kilometerne røg forbi. Men Island er så smuk, at jeg ikke kunne tage øjnene fra vinduet vinduet, og jeg nød den fantastiske natur, der susede forbi istedet, til tider sad jeg endda med en klump i halsen og klamrede mig til sædet, imens vi kørte op ad små grus-bjerg-veje. Så læsemæssigt nåede jeg slet slet ikke, hvad jeg havde forestillet mig, så må tilbage på læsehesten, nu ferien er slut og hverdagen starter igen. 

Status
Lonely Planet - Iceland, bogen er blevet læst både forfra og bagfra, gennemanalyseret, og nu flot dekoreret med vores rute og små stjerner alle de steder, vi har været - denne bog har været en fantastisk rejseguide. Anmeldelse følger.
Derudover er det blevet til lige under halvvejs i A game of Thrones, George R. R. Martin, og halvvejs i Haruki Murakami; Blind Willow, Sleeping Woman.