Viser opslag med etiketten krimi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krimi. Vis alle opslag

onsdag den 6. maj 2015

Camilla Läckberg - Løvetæmmeren


Camilla Läckberg
Løvetæmmeren
9. selvstændige bog i serien om Erica Falck
380 sider







Jeg havde egentligt købt denne bog som en gave til min mor, der sluger alle Läckberg krimierne råt. Hun havde dog allerede nået at købe den og læst den, så jeg endte med at beholde den og besluttede mig for at give femi-krimi genren endnu et forsøg.

Jeg har tidligere læst Englemagersken, og var ikke synderlig begejstret. Jeg er i det hele taget ikke den største krimi-fan, men engang imellem er det et lækkert afbræk, ifht de bøger jeg normalt læser. 

Kort referat: Erica er igang med en bog omhandlende Kowalska familien, hun har flere gange mødtes med Laila, der sidder fængslet for at have dræbt sin mand og misrøgtet sin datter. Da pigen Victoria dukker op svært mishandlet, efter at have været forsvundet i 4 måneder, kommer politiet, heriblandt Ericas mand Patrik, på en hårrejsende, svær sag.

Dette er en hæsblæsende page-turner, der kommer helt ind under huden på en. Läckberg gør konstant brug af cliffhangers, der gør, at man bare lige bliver nød til at læse et afsnit mere. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt og flydende sprog, der bidrager til, at man sluger bogen. Jeg blev lynhurtigt fanget, og kunne ikke ligge bogen fra mig. Plottet er velovervejet og spændingen holder hele vejen igennem. 

En af mine kritikpunkter ved Englemagersken var Ericas nysgerrighed og trang til at blande sig i politiets arbejde. Et endnu størrer irritationsmoment var at politiet, herunder hendes mand, delagtiggjorde hende i efterforskningsarbejdet. Dette fandt jeg enormt utroværdigt og slemt irriterende. Et andet minus var de her femi-krimi hverdags problemer omhandlende bunker af vasketøj og svigermors indblanding i køleskabets indhold. Fuldstændig ligegyldigt ifht krimien, men muligvis relevant ifht serien om Erica liv. 
Da jeg gik igang med Løvetæmmeren, var jeg bevidst om disse problematikker, og valgte derfor at bagatellisere dem. Jeg skar lige tænder på en af de første sider, og formåede derefter at tage bogen som den er. Ren underholdning. Herefter kunne jeg virkelig nyde bogen. Skøn, afslappende, underholdende, spænding. Det er nok alligevel ikke det sidste Läckberg jeg får læst. 





søndag den 7. september 2014

Thomas Harris - The silence of the lambs


Thomas Harris
The silence of the Lambs /
Ondskabens Øjne
2. bog i serien om Hannibal Lector







Jeg elsker filmen Ondskabens Øjne, så da jeg faldt over denne bog, måtte jeg simpelthen eje den.

Kort referat: FBI eleven Clarice Starling bliver involveret i opklaringssagen af Buffalo Bill. Overvægtige kvinder bortføres og dukker skamferede op i floder rundt omkring i landet. Da senator Martins datter forsvinder, arbejder de imod tiden for at redde hende, og Clarice må opsøge den fængslede kannibal og psykolog Hannibal Lector for at få dybere indsigt i sagen.

Det kan være svært at sammenligne bøger og film. Jeg bliver ofte skuffet over film baseret på elskede bøger, og kan dvæle ved de små ændringer, og forskelle, specielle episoder der er udelukket, eller personer jeg havde forestillet mig anderledes.
I denne sammenhæng har jeg set filmen først, og ikke bare en men mange gange, så Anthony Hopkins og Jodie Foster viste sig straks for mit indre lærred. Bogen følger filmen præcist... eller omvendt filmen følger bogen præcist, helt ned til kapitel inddeling og scener følges de ad. Sidst i bogen er der et par enkelte praktiske helt ubetydelige ændringer, virkelig småting som Lector, der i bogen skriver et brev til Starling, hvor han i filmen ringer til hende. Ubetydelige småting.

Med dette taget i betragtning burde jeg at elske bogen ligeså højt, som jeg elsker filmen, meen, det er bare ligesom om, at filmen kommer mere under huden på mig. Jeg havde forventet, at bogen ville være lige en tand mere uhyggelig, klam, skræmmende, spændende, men jeg må indrømme, at jeg faktisk kedede mig lidt, måske fordi jeg kender forløbet så godt, måske fordi sproget bare ikke fangede og var helt så nuanceret, som jeg havde håbet.

Dermed ikke sagt at det er en dårlig bog, for det er en rigtig god bog, jeg elsker den bare ikke lige så højt som filmene. Jeg skal helt bestemt have læst Red Dragon, Hannibal og Hannibal Rising, de film kender jeg heller ikke så godt, så overraskelses momentet vil forhåbentlig have sine fordele.





søndag den 20. april 2014

Joakim Zander - Svømmeren

Joakim Zander
Svømmeren
Udkom 20/3 2014
404 sider
Spændingsroman

Første bog af en trilogi




Tak til Gyldendal, som venligt har sendt mig dette anmeldereksemplar.

Den unge og ambitiøse Klara Waldeen bliver rodet ind i et politisk hæsblæsende drama, da hendes ekskæreste Mahmoud Shammosh bliver anklaget for terrorisme og mord. Sammen bliver de jaget rundt i Europa af en ukendt styrke, og pludselig kan de ikke længere se, hvem der er ven og fjende. Sideløbende følger vi igennem tid og sted en CIA agent, der forsøger at gøre det op med sin fortid.

Fra første side er spændingen etableret, og siderne læser sig selv i et hurtigt tempo. 
De korte kapitler med skiftende fortællere gør ligeledes, at spændingen holdes hele vejen igennem, og at bogen bare suser derud af i et højt tempo.

Fortællerstilen er dejligt forfriskende og nytænkende, den minder mig dog meget om en anden svensk debut spændingsroman, Mona af Dan T. Sehlberg, som jeg læste i vinters.
Hvis dette er vejen frem inden for krimigenren, er jeg hooked.

En dejlig krimi der indeholder alt det en spændingsroman skal indeholde!






søndag den 1. december 2013

Dan T. Sehlberg - MONA



Dan T. Sehlberg
MONA
udkom 2013
427 sider
Selvstændig første bog af en duo. 





Tak til SAXO, som venligt har sendt mig dette anmeldereksemplar. 

IT professoren Eric Sôderqvist står over for et gennembrud på hans virtuelle computerprojekt Mind Surf. En terroristgruppe har frigivet computervirussen MONA, der skal nedlægge den Israelske bank TBI og derved ryste verdensøkonomien. Erics kone Hanna arbejder for TBI, og bliver alvorligt syg efter at have afprøvet Mind Surf, hvori hun åbnede hendes arbejdsemail. Lægerne har aldrig set en virus som denne før, og har svært ved at behandle hende. Eric er sikker på, at det er computervirussen MONA, der er blevet overført til Hanna, og han begiver sig nu ud på en vanskelig og uovervejet rejse for at få frigivet MONA´s antivirus. 

Fra første side er spændingen etableret, og siderne læser sig selv i et hurtigt tempo. De korte kapitler med skiftende fortællere gør ligeledes, at spændingen holdes hele vejen igennem, og at bogen bare suser derud af i et højt tempo.

Emnet er enormt relevant, jeg ved personligt ikke meget om computere, men Mind Surf projektet og tankeoverført computerteknologi synes ikke at være langt fra vores tidsregning. Derudover er emnerne omkring terrorisme, Israel Gaza konflikten og amerikansk indblanding i verdens problemer enormt spændende. Forfatteren gør aldrig den ene sag bedre end den anden, eller "pådutter" en en bedre viden, eller en forudtænkt holdning. Vi følger historien fra de forskellige indblandende sider, og får indblik og sympati for de forskellige sider af sagen. Dette giver et nuanceret og forfriskende billed af historien, da bogen ikke bare er sort og hvid. 

Det er desuden forfriskende med en antihelt som Eric Sôderqvist, et problem, jeg ofte har med krimier, er den altopofrende politi eller journalist type, der sætter alt på spil for historien. Eric Söderqvist handler meget uovervejet og udelukkende for hans kærlighed til Hanna. Påtrods af et spinkelt og urealistisk mål kaster han sig ud i et eventyr, uden at vide hvem der er hans venner og fjender, og kun med hans ærlige naivitet til at hjælpe ham. 

Jeg vil absolut anbefale denne bog som en skøn, hæsblæsende spændingsroman. Sehlberg skriver på fortsætteren Sinan, som jeg glæder mig til at læse.

mandag den 30. september 2013

Gillian Flynn - Kvinden der forsvandt



Gillian Flynn
Kvinden der forsvandt
Originaltitel - Gone Girl
463 sider






"Thriller of the year" - Observer
Jeg har hørt meget godt om denne thriller/spændingsroman/krimi, både fra medierne og kollegaer, så jeg kastede mig selv over bogen, påtrods af at jeg ikke er den største krimifan. 

Amy og Nick har et udadtil normalt og kærligt ægteskab. Da de begge mister deres job i New York, og Nicks mor rammes af uhelbredelig kræft, ændres deres livsstil, da de flytter til den lille by i Missouri hvor Nick er vokset op. Ægteskabet rammes af en krise, og det perfekte smukke par er alligvel ikke så lykkeligt som først antaget. På parret´s 5 års bryllupsdag forsvinder Amy, og tvivlen opstår nu, er Amy i live? er Amy blevet dræbt? har Nick dræbt Amy? Hvem er Amy egentlig? og hvem er Nick?.

Vi følger bogen fra henholdsvis Nicks perspektiv og Amys tanker, Amys side delvis igennem hende selv og delvis igennem hendes dagbog. Dette giver et godt flow i bogen, og et godt perspektiv, da der altid er 2 sider af en sag. Bogen er delt op i 3 hoveddele, uden at røbe for meget var jeg mest begejstret for første hoveddel. 2. hoveddel kommer med et twist, og 3 hoveddel ender bogen med endnu et twist. 

Kvinden der forsvandt, er en anderledes krimi, det er forfriskende ikke at læse bogen fra en detetiv/politibetjent eller journalists perspektiv, men fra de direkte involveredes synspunkter. 

Alligevel er jeg ikke specielt begejstret, første hoveddel var spændende og interessant, men jeg synes desværre, at anden hoveddel af bogen mistede noget af denne spænding. Jeg kan godt se, at bogen er nytænkende inden for genren og overraskende for læseren, men min interesse og spændingskurve dykkede desværre med siderne. 

Det er god underholdning, men så heller ikke mere.


tirsdag den 23. april 2013

David Mitchell - Skyatlas



David Mitchell
Skyatlas
539 sider









Jeg er blevet anbefalet at læse Skyatlas igennem min søster Sidsel.

Skyatlas er opbygget af 6 historier, der langsomt men sikkert forbindes, som historierne opbygges. Historierne spænder over tid og sted, og starter med en dagbog over en notars stillehavs rejse omkring 1850érne. Herefter følger vi brevkorrespondancen fra en ung komponent i 1930érnes Belgien. I 1970érne følger vi en journalist på sporet af et komplot på et atomkraftværk. I vores tid i London bliver en redaktør indlagt på et plejehjem uden udsigt til at kunne slippe fri. I en fremtidsverden i Asien følger vi et interview med den opstegne betjener-kloning Somni 451. Den sjette historie er en postapokalyptiske historie om Zachary og hans samfund på Hawaii efter undergangen. 

Historierne er hver for sig alle interessante, velskrevet og meget forskellige, men min interesse vaktes ekstra, hver gang man fik et lille glimt af sammenhængen. I den første halvdel af bogen, hvor man introduceres til de forskellige historier, følte jeg at afbrækket imellem historierne var lidt forstyrrende, og fandt det frustrerende, at historien endte, når man lige var kommet godt ind i den, for at begynde på en helt ny genre og skrivestil. Alligevel bør man holde ved, for alle historierne er fantastiske og knyttes langsomt og lækkert sammen. 

"Skjønt, hvad er et ocean, andet end en Mangfoldighed af Draaber?"

onsdag den 6. februar 2013

Carl-Henning Wijkmark - Jægerne på Karinhall


Carl-Henning Wijkmark
Jægerne på Karinhall
311 sider










Jægerne på Karinhall er en bog jeg har vundet igennem Saxos facebookside.
Dette er ikke en bog jeg normalt ville have valgt, men en jeg så frem til at gå igang med, da jeg har en forkærlighed for historiske romaner.

Fra forlaget: Året er 1936, kort før de Olympiske Lege i Berlin, og Europas bekymring for Hitlers tredje Rige vokser. den norske maratonløber Roar Trøgesen er ingen typisk spion, men han lader sig overtale af den britiske efterretningstjeneste secret Service til at infiltrere Herman Görings årlige jagtselskab, som holdes på hans store germanske jagthytte Karinhall, der ligger i skovene nær Berlin. 


Med de Olympiske Lege ser Göring en mulighed for at gøre jagten til et storpolitisk møde og en personlig magtdemonstration. Trøgesen befinder sig nu i magtens centrum- i et sadistisk orgie uden regler. Og hvad gør en maratonløber så?


Carl-henning Wijkmarks debutroman Jægerne på Karinhall er en virtous blanding af spionroman, historisk dokumentarisme og pornografi. Med sin beskrivelse af magten og ondskaben som hæmningsløst orgie og grum farcehar den for længst opnået klassikerstatus og udkommer nu for første gang på dansk.


Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal synes som denne bog.

På den ene måde finder jeg bogen enormt tung og lang, og på den anden måde læste siderne alligevel sig selv ret hurtigt.
Det fungerer godt med de forskellige skrivestile, og bogen er enormt velskrevet.
Jeg er vant til at forholde mig til persongalleriet, ved at have minimum person jeg holder af - I denne bog fandt jeg ikke sympati for en eneste af personerne, hvilket findes ret unaturligt i forhold til mine normale læsemønstre, hvor jeg har min personlige helt eller antihelt, som jeg forholder mig til.
Det vigtigste og gennemgående for bogen er magten,  for alle disse mænd, synes det at være magt de vil have, magt ifht. politik, penge, viden, hersken, kvinder, alt simpelthen.
 Kvindesynet i bogen forarger mig, de eneste kvinder, der er repræsenteret, er prostituerede og masser af dem, der uvirkeligt nok alle nyder deres job, hvor de på sadistisk, vulgær og masochismisk måde gives til disse gamle, fede, svedige magtbegære mænd.
Jeg ville ønske at min baggrundsviden omkring Göring, Bormann, Mussolini osv. var bedre, idet jeg føler, at jeg er gået glip af noget.
Jeg tror, at der er flere lag i denne bog, som er gået over mit hoved, og den skal helt klart genlæses engang om minimum 10 år, måske mit syn på bogen helt vil ændret sig. Lige nu har jeg ihvertfald enormt svært ved at bedømme bogen, da jeg overhovedet ikke ved, om jeg kan lide den eller ej.

tirsdag den 15. januar 2013

Camilla Läckberg - Englemagersken


Camilla Läckberg
Englemagersken
8. selvstændig bog i serien om Erica Falck
395 sider









Som et led i Bogchallenge 2013 har jeg valgt at kaste mig ud i den såkaldte "femikrimi" genre, grunden til at valget faldt på Läckberg og ikke Marklund, Blædel eller Holm er fordi, min mor er vild med serien om Erica Falck og anbefalede min denne bog.
Jeg kan godt lide at læse en god og spændende krimi i ny og næ, men er aldrig hoppet med på den krimi-bølge, der synes at have været i senere tid. Der skal nogle forskellige genrer ind imellem krimierne.

Englemagersken handler om forfatteren Erika Falck og hendes man politimanden Patrick Hedström, der forsøger at opklare et 30 år gammelt mysterium, der pludselig er blevet vagt til live igen.
En hel familie forsvinder sporløst i 1974 fra et tildækket påskebord, det eneste de efterlader sig, er den 1-årige Ebba. 30 år efter vender Ebba og hendes mand tilbage for at starte på en ny efter at have mistet deres søn i en tragisk ulykke. Langsomt dukker der nye spor op, og Erika, Patrick og resten af lokalpolitiet må grave op i den gamle sag og ikke mindst Ebbas historie.

Det er et godt og spændende kriminal plot, men der er efter min mening alt for meget "pladder" med i bogen. Bogen starter spændende, men så går der godt og vel 150 sider, med forholds-problemer, svigermor-problemer, hemmeligheder, cancer, hverdags-problemer osv. Det også er interessant nok, men det betyder i og for sig intet for plottet. Ligeså vel som der bliver introduceret til en hel masse personer, hvis problematik er ligegyldig for selve plottet. Som eksempelvis Erikas søster Anna, der kommer til at have en affære med Ebbas mand og derfor lige får en rolle, uden egentligt at have nogen særlig betydning udover lidt ekstra familiedrama. Eller Pia, som får kræft, vi ved, at Pia har omkring 6 måneder tilbage at leve i, og at det er hårdt, men det har ingen betydning for plottet, det er bare ekstra ubetydeligt pålægsstof.
En anden ting, der irriterer mig noget så grueligt, er fortrolighed, tavshedspligt - som man som offentlig ansat er underlagt. Hvordan Patrick og hans kollegaer bare sådan kan inddrage Erika i deres efterforskning og gang på gang bryde deres tavshedspligt, får mig til at skære tænder. Det er simpelthen dårlig research, forfatteren må da vide, at man ikke bare i dagens Skandinavien kan dele om sig med oplysninger på den måde.
Dermed ikke sagt at det er en dårlig bog, underholdningsværdien er i top, og det er et spændende plot. Jeg kunne bare godt have undværet alle de bløde værdier - som fylder så meget.
God liggestols sommerferielæsning.