Viser opslag med etiketten tro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tro. Vis alle opslag

torsdag den 20. februar 2014

C.S Lewis - Spirits in Bondages, A Cycle of Lyrics


C.S Lewis (Clive Hamilton)
Spirits in Bondages - A Cycle of Lyrics
1919
Audio Book - LibriVox








Som en del af Bogudfordring 2013 begyndte jeg på C.S Lewis digtsamling Spirits in Bondages. 
Dette er Lewis første udgivelse, og blev udgivet i 1919, kort efter hans hjemvenden fra første verdenskrig. Digtsamlingen er udgivet under pseudonymet Clive Hamilton, delvis grundet hans unge alder på kun 20 år.

Digtsamlingen er opdelt i 3 dele:

Del 1 -  The Prison House
20 digte
Disse 20 digte er alle meget mørke og dyste, der er ingen glæde eller håb at spore og indeholder meget vrede og tristhed.                  

                                             Digt 1 "Satan speaks!
     I am Nature, the Mighty Mother,
     I am the law: ye have none other.

     I am the flower and the dewdrop fresh,
     I am the lust in your itching flesh.

     I am the battle's filth and strain,
     I am the widow's empty pain.

     I am the sea to smother your breath,
     I am the bomb, the falling death.

     I am the fact and the crushing reason
     To thwart your fantasy's new-born treason.

     I am the spider making her net,
     I am the beast with jaws blood-wet.

     I am a wolf that follows the sun
     And I will catch him ere day be done.


Del 2 - Hesitation
2 digte
Disse digte er meget melankolske, og vidner om et håb for det bedre.
     
     Then do I envy solid folk
     Who sit of evenings by the fire,
     After their work and doze and smoke,
     And are not fretted by desire.
uddrag fra "In Praise of Solid People"

Del 3 - The Escape
15 digte
Fælles for disse digte er mere håb, drømme og ensomhed.


     I shall not see
     The brutal, crowded faces around me, that in their toil have grown
     Into the faces of devils-yea, even as my own—
     When I find thee,

     O Country of Dreams!
     Beyond the tide of the ocean, hidden and sunk away,
     Out of the sound of battles, near to the end of day,
     Full of dim woods and streams.
Uddrag fra "Death in Battle"

Der er en god rød tråd igennem digtene, og de overordnede temaer: pessimisme, mørke, tristhed og melankoli går igen hele vejen igennem. Flowet imellem digtene fungerer rigtig godt, og det er tydeligt, at digtene er skrevet samlet til dette projekt.

Et andet emne der går igen er gud, både Gud i den religiøse kristne facon, men også mythologiske guder flettes ind, og fælles er tvivlen på det hinsides og en guds eksistens.

Jeg er ikke så erfaren med digte, og har ikke rigtig udfordret genren siden gymnasiestidens obligatoriske analyser. Jeg nød alligevel denne digtsamling, især sammenhængen og den røde tråd gjorde, at jeg kunne holde koncentrationen. Alligevel var det der fangede mig mest forhistorien. Lewis egen historie som hjemvendt krigsveteran. Jeg kan derfor ikke lade være med at analysere på vreden i disse digte, og ser digtsamlingen som hans personlige forsoning med hans krigstraume.


søndag den 1. december 2013

Dan T. Sehlberg - MONA



Dan T. Sehlberg
MONA
udkom 2013
427 sider
Selvstændig første bog af en duo. 





Tak til SAXO, som venligt har sendt mig dette anmeldereksemplar. 

IT professoren Eric Sôderqvist står over for et gennembrud på hans virtuelle computerprojekt Mind Surf. En terroristgruppe har frigivet computervirussen MONA, der skal nedlægge den Israelske bank TBI og derved ryste verdensøkonomien. Erics kone Hanna arbejder for TBI, og bliver alvorligt syg efter at have afprøvet Mind Surf, hvori hun åbnede hendes arbejdsemail. Lægerne har aldrig set en virus som denne før, og har svært ved at behandle hende. Eric er sikker på, at det er computervirussen MONA, der er blevet overført til Hanna, og han begiver sig nu ud på en vanskelig og uovervejet rejse for at få frigivet MONA´s antivirus. 

Fra første side er spændingen etableret, og siderne læser sig selv i et hurtigt tempo. De korte kapitler med skiftende fortællere gør ligeledes, at spændingen holdes hele vejen igennem, og at bogen bare suser derud af i et højt tempo.

Emnet er enormt relevant, jeg ved personligt ikke meget om computere, men Mind Surf projektet og tankeoverført computerteknologi synes ikke at være langt fra vores tidsregning. Derudover er emnerne omkring terrorisme, Israel Gaza konflikten og amerikansk indblanding i verdens problemer enormt spændende. Forfatteren gør aldrig den ene sag bedre end den anden, eller "pådutter" en en bedre viden, eller en forudtænkt holdning. Vi følger historien fra de forskellige indblandende sider, og får indblik og sympati for de forskellige sider af sagen. Dette giver et nuanceret og forfriskende billed af historien, da bogen ikke bare er sort og hvid. 

Det er desuden forfriskende med en antihelt som Eric Sôderqvist, et problem, jeg ofte har med krimier, er den altopofrende politi eller journalist type, der sætter alt på spil for historien. Eric Söderqvist handler meget uovervejet og udelukkende for hans kærlighed til Hanna. Påtrods af et spinkelt og urealistisk mål kaster han sig ud i et eventyr, uden at vide hvem der er hans venner og fjender, og kun med hans ærlige naivitet til at hjælpe ham. 

Jeg vil absolut anbefale denne bog som en skøn, hæsblæsende spændingsroman. Sehlberg skriver på fortsætteren Sinan, som jeg glæder mig til at læse.

tirsdag den 3. april 2012

Colleen Coble - Lonestar Homecoming





Colleen Coble
Lonestar Homecoming
322 sider










Lonestar Homecoming er en bog, jeg har fået i gave, umiddelbart var det nok ikke en bog, jeg selv ville vælge. Tema er et kristent kærlighedsdrama.

Bogen handler om Gracie og hendes datter Hope, der flygter fra Gracies forlovede, da et mexikansk kartel dukker op om morgenen på Gracies bryllupsdag. Gracie og Hope stikker af og møder hverdagshelten Michael, der har været soldat i Irak og nu er vendt hjem for at passe på sine 2 børn, hvis mor netop er død. Michael og Gracie hjælper hinanden med at udvikle deres svage sider og en romance spirrer... blabla bla.. men ihvertfald drama, kærlighedsdrama og ikke mindst spændingsdrama da Gracies eks-forlovede og hans far kartellederen Vargas forsøger at få hele den nye lykkelige familie ødelagt (og dræbt) i deres jagt på geværsmugling over den amerikansk/mexikanske grænse.

Bogen er skrevet i et nemt læseligt romantisk sprog (uden at have læst noget af Danielle Steele, forestiller jeg mig, at deres skrivemetode er meget ens). Historien foregår skiftevis fra Gracie og Michaels synspunkt, og selvom der er dybe problemer, er det den personlige udvikling og åbenhed, der er det gennemgående dybe emne. Tja, det er en letlæst, ret forudsigelig bog med masser af drama - og så heller ikke mere end det. Savner nogle læselige udfordringer i bogen.

1:5 stjerne fra mig, fordi at den er nemt læselig.