Pang-Mei Chang - Snørede Fødder

Pang-Mei Chang
Snørede Fødder
196 sider








Jeg ved ikke, hvor mange år denne bog bare har stået og samlet støv på min hylde - ihvertfald mange. Hvorfor jeg ikke har læst den noget før, begriber jeg ikke, det er en virkelig god bog. 

Chang er født og opvokset i USA, som kinesisk-amerikaner har hun svært ved at forstå sine rødder og finde sin egen identitet. Som et led i sin egen udvikling kommer hun tæt på sin grantante Yu-i, og det er hendes historie hun sammen med sin egen fortæller i denne slægts/erindrings roman.
Yu-i bliver født i 1900 i Kina, det er en tid hvor Kina er i en enorm udvikling. Yu-i´s brødre bliver sendt til udlandet for at studere, og deres moderne syn på verden præger hendes liv. Yu-i er den første kvinde i sin familie, der ikke har snørede fødder, men det er alligevel svært at slippe de gamle kinesiske traditioner. Som 16-årig bliver Yu-i giftet væk til Hsü Chih-Mo, en moderne mand, der senere bliver en kendt kinesisk poet. Ægteskabet er ikke lykkeligt, Yu-i gør alt en traditionel kinesisk kvinde skal gøre for at tilfredsstille sin mand, men de gamle kinesiske dyder gør at de aldrig formår at tale sammen. Yu-i flytter til Europa for at være sammen med Hsü Chih-Mo hvilket ender i en skamfuld og ydmygende skilsmisse. Dette bliver den første moderne skilsmisse i Kina. Herefter må Yu-i kæmpe for at få et nyt og meningsfyldt liv.

Spændende bog om et Kina i udvikling før landet overtages af kommunismen. Man bliver forarget over det gamle Kinas traditioner og kvindesyn, men samtidig drages man til at lære og læse mere. Jeg kan kun anbefale denne bog.

Ken Follett - Edge of Eternity

Ken Follett
Edge of Eternity/
På Kanten af Evigheden
The Century Trilogy 3
1004 sider
2014





Tredje og sidste bog i Century Trilogien. Læs evt mine tidligere anmeldelser af de første to bøger i serien: Giganternes Fald og Winter og the World. 
Jeg er jo en sucker for Ken Folletts episke værker. Jeg har endnu ikke læst nogle af hans krimier, men har tilgengæld slugt hans Kingsbridge historier; Jordens Søjler + Uendelig Verden og denne, Century Trilogien. Bonus-info i denne sammenhæng, Follett er faktisk igang med en tredje Kingsbridge bog, efter min mening - ikke dårligt!

I Century trilogien har vi fulgt det sidste århundredes store krige. Giganternes Fald handlede om Første Verdenskrig, Verdens Vinter om anden verdenskrig og På Kanten af Evighed, den kolde krig. Vi har igennem bøgerne fulgt de samme slægter, der befinder sig ved de forskellige brændpunkter, hhv. England, USA, Tyskland og Rusland.

På Kanten af Evigheden strækker sig over en meget stor tidshorisont 1961-2014, og vi følger de involverede personer fra barnsben til midalderen. For mit vedkommende, synes jeg desværre, at bogen strækker sig over for lang tid. Fordi der er så mange hovedpersoner formår man ikke rigtig at komme ind under huden på de forskellige, og tidshorisonten gør at man skøjter over begivenhederne. 
Alle personlighederne når enormt langt i deres liv, hvilket også giver en vis distance. Hvor de tidligere bøger havde fokus på de forskellige klasselag, opnår alle her famøsitet. Jeg savner historien fra de jævnes synspunkt. Det er da lidt iøjnefaldende, at de alle bliver store skuespillere, kæmpe popstjerner, top politikere og første journalister - det bliver lidt overfladisk.
Den historie, der berørte mig mest, var den om Berliner-muren, måske fordi, det er den, jeg bedst kan forholde mig til. Segretionskampene i USA og opløsningen af Sovietunionen var også uhyre interessante, og for en som mig, der havde en enormt dårlig historie lærer, der forklarede, at den kolde krig blev kaldt den kolde krig, fordi den ikke var varm (Øhhh...ok), har denne bog, faktisk givet mig et rigtig godt indblik i konflikterne omkring den kolde krig. Bogen kunne sågar kategoriseres som en "den kolde krig for dummies" - tilført lidt sex og rock´n´roll.

Alt-i-alt en rigtig god bog, der bestemt er værd at læse. Desværre fangede persongalleriet mig overhovedet ikke, personerne blev for overfladiske, og jeg kunne ikke identificere mig med nogen af dem. Det er lidt ærgerligt, for især i Giganternes Fald og Jordens Søjler mestrer Follett dette fantastisk. 
Hvis man ligesom mig elsker historiske dramaer - er dette en absolut must-read. 

En bog-overraskelse

Da jeg igår aftes kl 21.30 kom hjem efter en meget lang 13 timers vagt på fødegangen, var det til en meget glædelig bog-overraskelse.

Jeg har igennem Waterstones forudbestilt Edge of Eternity, Ken Folletts nye bog, og sidste del af Century trilogien.

Bogen udkommer først på tirsdag den 16 september, så jeg blev helt vildt overrasket og glad, jeg havde da slet ikke forestillet mig, at de kunne finde på at sende den før udgivelsesdatoen.

Fantastisk overraskelse!

Jan Guillou - Brobyggerne

Jan Guillou
Brobyggerne
Det store Århundrede 1
546 sider








Så fik jeg startet Guillous projekt Det Store Århundrede, der følge tiden 1900 til 2000, og rygtes at løbe op i en prangende serie på 10 bind. Første bog i serien ligger stærkt ud med Brobyggerne, og fortsættende bøger Dandy og Mellem Rødt og Sort er allerede udgivet.

Jeg elsker denne type storladne historiske dramaer, så Brobyggerne var en selvskreven bog på min uendelige liste, og endte på min hylde som en dejlig julegave fra min søster, Sidsel. 

De 3 begavede norske fisker brødre Lauritz, Sverre og Oscar Lauritzen  får af Det gode Fornål, en Bergensisk velgørenhedsorganisation, muligheden for den bedste ingeniør uddannelse i Dresden, med det formål at vende tilbage til Norge og hjælpe med det store jernbanebyggeri Bergensbanen. 
Skæbnen vil, at kun Lauritz vender tilbage for at fuldføre opgaven. Han står her over for den store og spændende opgave at bygge broer og virkeliggøre jernbanen i Norges bjerg og snelandskab. 
Oscar ender i Tyskøstafrika, hvor også han bygger jernbaner og broer. 
Første verdenskrig gør sit indtog i Europa, og begge brødre inddrages, i hvad de forestillede sig ville være en kort krig med stor tysk sejr. 

Jeg så faktisk Guillou fortælle om Det store Århundre på Bogforum 2013, omend noget kort. Lørdag eftermiddag, meget højgravid, træt, og Guillous norske klang fungerede bare ikke (jeg fattede ærlig talt ikke en brik) og fik derfor ikke så meget ud af talen! Men et  billed blev det da til ;)

Brobyggerne er en rigtig god bog, med et interessant person galleri, vi følger jernbanebyggeri i Norges svimlende højder, elfenbensjagt på Afrikas sletter, kvinderettighedskampe og overklasselivet i Tyskland før første verdenkrig.
Bogen har et letlæseligt udtryk, og bliver aldrig tung eller langsommelig, som jeg først havde frygtet. 
Der gives desuden et interessant indblik i Tyskland før krigene. Desværre synes jeg, at Guillou skøjter lidt for let over Første Verdenskrig, han har det perfekte setting for en virkelig interessant vinkel, en nordmand uddannet i Dresden, gift med tysk adel, med mange arbejdsmæssige forbindelser i Tyskland i et mere og mere tyskerhadsk Norge. Verdenskrigen er så vigtig for det store århundredes videre historie, at jeg virkelig blev skuffet over den hastige gennemgang. I en så stor serie mener jeg bestemt, at det fortjener en større dybde.
Ikke destro mindre nød jeg virkelig at læse denne bog, og vil straks kaste mig over Dandy, så jeg kan læse, hvordan det går den tredje bror Sverre i England.

Morten Ramsland - Hundehoved

Morten Ramsland
Hundehoved
382 sider








Jeg var så heldige tilbage i december at vinde Hundehoved i Boghyldens advents konkurrence. Boghylden har flere gange beskrevet denne bog som en af hendes yndlingsbøger. 

Det var faktisk lidt sjovt, at jeg vandt lige præcis denne bog, for det er faktisk en af de få bøger, jeg tidligere har opgivet at læse. 
Tilbage i 2005, da Hundehoved udkom, var der en stor hype omkring den, så da min søster, buchsbooks fik den i julegave, måtte jeg selvfølgelig låne den. 
Problemet var bare, at jeg ikke kunne udholde Askild. Jeg var så irriteret over hans opførsel og personlighed, at jeg blev nød til at lægge bogen fra mig. Dråben faldt, da Askild stjæler Flapørers møntsamling, derefter kunne jeg simpelthen ikke læse videre. I stedet for at hygge mig med historien sad jeg fast i et konstant Askild-irritations-moment. 
Det med at opgive bøger er for mig vældig tabu belagt, der skal virkelig meget til at jeg giver op og endegyldigt lægger en bog tilbage på hylden. 
Alligevel blev jeg rigtig glad, for at jeg vandt lige netop denne bog. Jeg så det som et personligt eksperiment, hvor meget mon mine personlige læse grænser har ændret sig de sidste 9 år. 
Så jeg kastede mig uden forbehold ud i Hundehoved, Og, ja jeg læste bogen færdig denne gang, og ja, jeg nød det!

Da farmor Bjørk ligger for døden, vender Asger hjem fra Amsterdam for at få samlet familiens historien. Vi følger de 3 generations op og nedture med Askild/farfar i centrum. 
Fra Askilds oplevelser i koncentrationslejr, kubistiske tankegang og alkoholiske tilbøjeligheder. Farmor Bjørks besættelse af lægeromaner. Flapøres ørebehandlinger. Æblehovedets intim tatovering. Knuts sø-afgang. Møgtøsens blævrende kram. Stinnes gedekid bryster og Asgers forsoning med livet, følger vi denne familiesaga, både når det går op og i særdeleshed ned ad bakke. 

Fra irritation og vrede over Askild ændredes min læseoplevelse sig til en form for analyse af Askilds adfærd, og pludselig kunne jeg se humoren, og siderne svandt ganske hurtigt ind.
Jeg kunne sagtens have fortsat og læst meget mere om denne absurde familie, der måske endda ikke, sat på spidsen, er så forfærdelig forskellig fra så mange andre familier.

På trods af den gode læse oplevelse, kom bogen aldrig helt under huden på mig, og jeg føler stadigvæk en vis distance til historien. Måske hvis jeg finder bogen frem igen om 10 år, vil den endelig krybe sig helt ind i hjertet på mig.

Herbjørg Wassmo - Hundrede År

Herbjørg Wassmo
Hundrede År
Slægtsroman
442 sider








Wassmo fortæller i "Hundrede År" historien om sin slægts kvinder.
Kvinder, der må kæmpe for familie, kærlighed og udlængsel i det kolde nord Norge. Her møder vi Sara Susanne, Elida og Hjørdis, Herbjørgs oldemor, mormor og mor. Desuden møder vi den lille pige, der må nedskrive sine tanker og gemme sig fra "ham". 

"Hundrede År" er inddelt i 6 bøger. Vi følger formødrene igennem deres liv. Bogen er ikke skrevet synkron, og vi springer i tid, sted og imellem de kvindelige fortællere. Hvert bog starter dog med et selvbiografisk afsnit, hvor vi følger Herbjørgs egen opvækst.

Det er helt klart Herbjørgs egne fortællinger, der rører mig mest, mens formødrenes historier er gode og hyggelig underholdning, er det de første afsnit i hver bog, der giver mig kuldegysninger. Så fint fortalt, fra et barns synspunkt, uden at gå i detaljer, ledes vi ind på hendes barndom plaget af overgreb og hendes overlevelsesevner så hun kan stå imod "ham". 

"Jeg fortøjer gule notesbøger under staldgulvet eller gemmer dem i blikdåsen under fjeldhulen. Jeg taler ikke længere med fisken fra farmorkilden. Men med mennesker kun jeg kan se. Sådan er jeg aldrig alene når jeg går til butikken, skolen eller præstegården. De er til at stole på og gør det jeg tænker. Det er et stort og spændende arbejde at finde ud af hvem de er og hvordan det går med dem."

Flere steder i bogen fandt jeg mit skole psykologi frem, og tolkede på Hjørdis som person. Måske fordi Elida forsømte hende som baby, har hun fået et "falskt jeg", hvilket kan argumentere for hendes uvidenhed eller ignorance ifht Herbjørgs opvækst. Slægtselementet giver ihvertfald et nuanceret billed af familiesagaen, og giver i den forbindelse anledning til mange tanker. Bogen er mentalt svær at ligge fra sig. 

Igennem Sara Susannes historie møder vi Benjamin Grønlev, der fortæller om hans mor Dina. Jeg elsker dette lille element med sammenhængen til "Dinas Bog", et tidligere værk af Wassmo. Som jeg så meget passende i samme stund også kan anbefale.

"Hundrede År" er skrevet skønlitterært med baggrund i Herbjørgs slægtsforskning, jeg har dog læst, at den er lidt blandet ifht. fiktion og virkelighed. Herbjørgs egen historie er sand, resten kan man så tage for, hvad man vil. Det er ihvertfald en bog der er værd at læse.

"I hundrede år. Vokser og vokser. De ryster i vinden og suser sange. Bedstefædre og små børn dør, men ikke de store træer. De smider bladene og får nye. Grene højt oppe. Rødder dybt, dybt nede."