Camilla Läckberg - Englemagersken

Camilla Läckberg
Englemagersken
8. selvstændig bog i serien om Erica Falck
395 sider









Som et led i Bogchallenge 2013 har jeg valgt at kaste mig ud i den såkaldte "femikrimi" genre, grunden til at valget faldt på Läckberg og ikke Marklund, Blædel eller Holm er fordi, min mor er vild med serien om Erica Falck og anbefalede min denne bog.
Jeg kan godt lide at læse en god og spændende krimi i ny og næ, men er aldrig hoppet med på den krimi-bølge, der synes at have været i senere tid. Der skal nogle forskellige genrer ind imellem krimierne.

Englemagersken handler om forfatteren Erika Falck og hendes man politimanden Patrick Hedström, der forsøger at opklare et 30 år gammelt mysterium, der pludselig er blevet vagt til live igen.
En hel familie forsvinder sporløst i 1974 fra et tildækket påskebord, det eneste de efterlader sig, er den 1-årige Ebba. 30 år efter vender Ebba og hendes mand tilbage for at starte på en ny efter at have mistet deres søn i en tragisk ulykke. Langsomt dukker der nye spor op, og Erika, Patrick og resten af lokalpolitiet må grave op i den gamle sag og ikke mindst Ebbas historie.

Det er et godt og spændende kriminal plot, men der er efter min mening alt for meget "pladder" med i bogen. Bogen starter spændende, men så går der godt og vel 150 sider, med forholds-problemer, svigermor-problemer, hemmeligheder, cancer, hverdags-problemer osv. Det også er interessant nok, men det betyder i og for sig intet for plottet. Ligeså vel som der bliver introduceret til en hel masse personer, hvis problematik er ligegyldig for selve plottet. Som eksempelvis Erikas søster Anna, der kommer til at have en affære med Ebbas mand og derfor lige får en rolle, uden egentligt at have nogen særlig betydning udover lidt ekstra familiedrama. Eller Pia, som får kræft, vi ved, at Pia har omkring 6 måneder tilbage at leve i, og at det er hårdt, men det har ingen betydning for plottet, det er bare ekstra ubetydeligt pålægsstof.
En anden ting, der irriterer mig noget så grueligt, er fortrolighed, tavshedspligt - som man som offentlig ansat er underlagt. Hvordan Patrick og hans kollegaer bare sådan kan inddrage Erika i deres efterforskning og gang på gang bryde deres tavshedspligt, får mig til at skære tænder. Det er simpelthen dårlig research, forfatteren må da vide, at man ikke bare i dagens Skandinavien kan dele om sig med oplysninger på den måde.
Dermed ikke sagt at det er en dårlig bog, underholdningsværdien er i top, og det er et spændende plot. Jeg kunne bare godt have undværet alle de bløde værdier - som fylder så meget.
God liggestols sommerferielæsning.