lørdag den 8. marts 2014

World Book Day

Torsdag den 6/3 2014 var det World Book Day.

(...ja, indlægget skulle være kommet i torsdags... men min baby har ikke ladet mig skrive det før nu..)

Her i England fejres det ved, at børn i skole og børnehave kommer udklædt som deres yndlings figur fra bøgernes verden. Jeg så en hel masse prinsesser, Harry Potter, Tinker bell og en H.C Andersen lignende figur (han var nok nærmere en af Dickens figurer, siden det er, England jeg er i). Det var simpelthen så hyggeligt, og jeg synes, at det er sådan en fin ide. Det gøres for, at børn i alle aldre skal få lyst til at udforske bøgernes verden.

Vi fejrede dagen med en hel masse andre små børn og deres mødre og rim og remser på biblioteket, bagefter var der oplæsning for de lidt større børn. Boghandlerne uddelte ligeledes gratis bøger til alle aldersgrupper (dog kun børnebøger).

Sådan en fin dag, som forhåbentlig giver en masse børn lyst til at springe ind i bøgernes univers.

3 kommentarer: