mandag den 30. september 2013

Gillian Flynn - Kvinden der forsvandt



Gillian Flynn
Kvinden der forsvandt
Originaltitel - Gone Girl
463 sider






"Thriller of the year" - Observer
Jeg har hørt meget godt om denne thriller/spændingsroman/krimi, både fra medierne og kollegaer, så jeg kastede mig selv over bogen, påtrods af at jeg ikke er den største krimifan. 

Amy og Nick har et udadtil normalt og kærligt ægteskab. Da de begge mister deres job i New York, og Nicks mor rammes af uhelbredelig kræft, ændres deres livsstil, da de flytter til den lille by i Missouri hvor Nick er vokset op. Ægteskabet rammes af en krise, og det perfekte smukke par er alligvel ikke så lykkeligt som først antaget. På parret´s 5 års bryllupsdag forsvinder Amy, og tvivlen opstår nu, er Amy i live? er Amy blevet dræbt? har Nick dræbt Amy? Hvem er Amy egentlig? og hvem er Nick?.

Vi følger bogen fra henholdsvis Nicks perspektiv og Amys tanker, Amys side delvis igennem hende selv og delvis igennem hendes dagbog. Dette giver et godt flow i bogen, og et godt perspektiv, da der altid er 2 sider af en sag. Bogen er delt op i 3 hoveddele, uden at røbe for meget var jeg mest begejstret for første hoveddel. 2. hoveddel kommer med et twist, og 3 hoveddel ender bogen med endnu et twist. 

Kvinden der forsvandt, er en anderledes krimi, det er forfriskende ikke at læse bogen fra en detetiv/politibetjent eller journalists perspektiv, men fra de direkte involveredes synspunkter. 

Alligevel er jeg ikke specielt begejstret, første hoveddel var spændende og interessant, men jeg synes desværre, at anden hoveddel af bogen mistede noget af denne spænding. Jeg kan godt se, at bogen er nytænkende inden for genren og overraskende for læseren, men min interesse og spændingskurve dykkede desværre med siderne. 

Det er god underholdning, men så heller ikke mere.


4 kommentarer:

  1. Det er virkelig en af de bøger, alle summer og taler om for tiden. En skam at den skuffede.

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, jeg havde også bare hørt så meget godt om den, men tja, den fangede altså bare ikke mig. smag og behag.

      Slet
  2. Nok ikke en bog jeg vil give mig i kast med så. Jeg er også lige gået igang med en ny krimi. Spændt på at se hvordan den er :)

    SvarSlet