mandag den 16. juni 2014

Morten Ramsland - Hundehoved



Morten Ramsland
Hundehoved
382 sider








Jeg var så heldige tilbage i december at vinde Hundehoved i Boghyldens advents konkurrence. Boghylden har flere gange beskrevet denne bog som en af hendes yndlingsbøger. 

Det var faktisk lidt sjovt, at jeg vandt lige præcis denne bog, for det er faktisk en af de få bøger, jeg tidligere har opgivet at læse. 
Tilbage i 2005, da Hundehoved udkom, var der en stor hype omkring den, så da min søster, buchsbooks fik den i julegave, måtte jeg selvfølgelig låne den. 
Problemet var bare, at jeg ikke kunne udholde Askild. Jeg var så irriteret over hans opførsel og personlighed, at jeg blev nød til at lægge bogen fra mig. Dråben faldt, da Askild stjæler Flapørers møntsamling, derefter kunne jeg simpelthen ikke læse videre. I stedet for at hygge mig med historien sad jeg fast i et konstant Askild-irritations-moment. 
Det med at opgive bøger er for mig vældig tabu belagt, der skal virkelig meget til at jeg giver op og endegyldigt lægger en bog tilbage på hylden. 
Alligevel blev jeg rigtig glad, for at jeg vandt lige netop denne bog. Jeg så det som et personligt eksperiment, hvor meget mon mine personlige læse grænser har ændret sig de sidste 9 år. 
Så jeg kastede mig uden forbehold ud i Hundehoved, Og, ja jeg læste bogen færdig denne gang, og ja, jeg nød det!

Da farmor Bjørk ligger for døden, vender Asger hjem fra Amsterdam for at få samlet familiens historien. Vi følger de 3 generations op og nedture med Askild/farfar i centrum. 
Fra Askilds oplevelser i koncentrationslejr, kubistiske tankegang og alkoholiske tilbøjeligheder. Farmor Bjørks besættelse af lægeromaner. Flapøres ørebehandlinger. Æblehovedets intim tatovering. Knuts sø-afgang. Møgtøsens blævrende kram. Stinnes gedekid bryster og Asgers forsoning med livet, følger vi denne familiesaga, både når det går op og i særdeleshed ned ad bakke. 

Fra irritation og vrede over Askild ændredes min læseoplevelse sig til en form for analyse af Askilds adfærd, og pludselig kunne jeg se humoren, og siderne svandt ganske hurtigt ind.
Jeg kunne sagtens have fortsat og læst meget mere om denne absurde familie, der måske endda ikke, sat på spidsen, er så forfærdelig forskellig fra så mange andre familier.

På trods af den gode læse oplevelse, kom bogen aldrig helt under huden på mig, og jeg føler stadigvæk en vis distance til historien. Måske hvis jeg finder bogen frem igen om 10 år, vil den endelig krybe sig helt ind i hjertet på mig.

1 kommentar:

  1. Er glad for du nød den mere anden gang :D Er helt enig i, at Askild er en nedern type, men jeg kunne ikke lade være med at holde af ham og grine af ham alligevel! :D

    SvarSlet